Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

36 Føling med disse, men ogsaa maa have fuld Dispositionsret over dem, da han i modsat Fald hæmmes i at gennemføre en god Toggang. Stationsfor- Om det i Betænkningen (S. 37 og følgende) udtalte med Hensyn til Sta- standere, tionsforstanderes, Godsekspeditørers og Stationsmestres Myndighed skal man be- Godsekspedi-mærke følgende : ♦ aha»’ rtn des tionsmestre" Efter Udvalgets Mening bør der tillægges de nævnte Tjenestemænd større Selvstændighed. og Myndighed end for Tiden under Udførelsen af deres Gerning. Ifølge de gældende instruktoriske Bestemmelser er Stationsbestyreren for sit Vedkommende imidlertid allerede nu ansvarlig for alt, hvad der i tjenstlig Henseende foregaar paa Stationen, og har i det hele taget den øverste Myndig- hed paa denne. Ikke alene enhver Privatperson, som opholder sig paa Statio- nen, men ogsaa enhver ansat, som ikke er Stationsbestyrerens foresatte og i tjenstligt Anliggende er til Stede paa Stationen, er forpligtet til at efterkomme de Anvisninger, som Stationsbestyreren i Tjenestens Interesse maatte give. Ingen, som ikke er Stationsbestyrerens foresatte, maa uden hans Samtykke gribe ind i hans Forretninger og give Ordrer eller deslige paa Stationen. Man er derfor her af den Mening, at Stationsbestyrerne er udrustede med al fornøden Myndighed til at kunne varetage deres Stilling. Hvad deres Selvstændighed an- gaar, da vil det jo altid blive en Skønssag, i hvor vid en Udstrækning man vil kunne overlade en Stationsbestyrer at handle paa egen Haand. Her er mange Hensyn at tage — ikke mindst til, livad der bedst baader Økonomien. Indenfor en saa stor Institution som Statsbanerne maa nødvendigvis Selvstændigheden beskæres af Hensyn til Ensartetheden. Hvad angaar de særligt af Udvalget fremdragne Omraader, paa hvilke det mener, at Afgørelsen bør lægges i Hæn- derne paa Bestyreren af det paagældende Ekspeditionssted, da skal man med Hensyn til Behandlingen af Sager vedrørende Erstatning for bortkommet og be- skadiget Gods henvise til, hvad der herom ovenfor (S. 28) or bemærket under Afsnittet om Behandlingen af disse Sager i 2. Tarif kontor. Hvad angaar Orlovsspørgs- maalet, da er der ved de instruktoriske Bestemmelser overdraget Stationsfor- standere og Stationsmestre den Handlefrihed, som man har ment det forsvarligt at indrømme dem, uden at det skulde kunne medføre for store lokale Forskel- ligheder. Endelig skal man med Hensyn til Forholdet mellem Stationsforstander og Godsekspeditør bemærke, at det ved de instruktoriske Bestemmelser er fast- slaaet, at Godsekspeditøren hører til Stationsforstanderens Medhjælpspersonale, og han er kun særligt stillet derved, at han har selvstændige Oppebørsler. Dette følger simpelthen af, at der paa hver Station kun kan være een Chef, der saa- vel indadtil som udadtil optræder som Stationens Leder. Baade med Hensyn til Tjenestens Udførelse og ligeoverfor Publikum er denne Ordning den naturligste og den mest praktiske, og en Reform, hvorved f. Eks. Godsekspeditøren paa en Station blev selvstændig Chef for det til Godsekspeditionstjenesten særligt lien- viste Personale, der saaledes vilde blive unddraget Stationsforstanderens liaadig- hed, vilde straks medføre omfattende Ændringer i Forretningsgangen og Krav om Personalforøgelse m. m. Ogsaa i økonomisk Henseende maa man derfor holde for, at den nuværende Ordning er don for Statsbanerne mest formaals- tj enlige. Banesektio- Om Oprettelsen af Banesektioner skal man udtale, at det foreslaaede ner. Antal af disse — 9 — maa anses for ganske utilstrækkeligt. Det er en Mangel