Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

92 skreven med Modenhed og videnskabelig Dygtighed; For- fatteren har samlet et betydeligt Materiale, over hvilket han viser et godt Overblik, og han bevæger sig med Frihed i det rige Stof uden at overvældes af det Fakultetet maa derfor erklære denne Afhandling for værdig til Prisen. Den anden Afhandling med Motto af 2 Kor. 13, 8 (304 Kvartsider) vidner om stor Flid; Forfatteren besidder godt Kjendskab til den herhen hørende Literatur, han er fortrolig med den moderne Kritiks Methode og udøver den med Skarpsiiidighed. Men Stoffet splittes i altfor mange Enkelt- heder, og Brevet selv, som dog er og bliver Hovedsagen, træder i Baggrunden overfor Fortolkernes og Theologernes mange Meninger og Hypotheser. Afhandlingens gode Egen- skaber ere dog saa fremtrædende, at ogsaa den utvivlsomt fortjener Prisen. Den tredie Afhandling, ligeledes med Motto af 2 Kor. 13, 8 (300 Kvartsider) er et flittigt Arbejde, der vidner om, at Forfatteren har sat sig godt ind i det foreliggende Spørgsmaal. Hovedpunkterne ere i det Hele ret omhyg- gelig behandlede, og Behandlingen viser kritisk Begavelse. Men Arbejdet lider af væsentlige Mangler. Den Litteratur, Forfatteren har benyttet, er stærkt begrændset; man savner Henvisning til nyere Undersøgelser, som burde være med- tagne; Citaterne ere unøjagtigt angivne uden Angivelse af Sidetal. Afhandlingen skæmmes desuden ved en umotiveret Overlegenhed overfor det omhandlede Brev og ved umodne og ubegrundede Domme over andre nytestamentlige Skrifter. Paa Grund af disse Mangler kan Fakultetet kun tilkjende dette Arbejde et Accessit. Den fjerde Afhandling med Motto: nima Je dotti/ud&ie (167 Sider) er den svageste af de fire indsendte Prisafhand- linger. Forfatteren har sikkert gjort sig Flid med at ind- samle det Materiale, som han har kunnet overkomme, men han mangler kritisk Evne og dermed en Hovedbetingelse for Opgavens Løsning. Hans Hu staar nærmest til at for-