Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

100 Skriftlære“ enkelte Forseelser, Fejl og Unøjagtigheder, dog ere disse baade i og for sig mindre væsentlige og have ikke nogensomhelst Betydning for Hovedsagen. I Henseende til Benyttelsen af den nyeste videnskabelige Litteratur savnes intet. Vi indstille uden Betænkning Forfatteren, til at be- lønnes med Universitetets Guldmeclaille. Kjøbenhavn, den 8dc Marts 1896. H. Møller. K. Verner. Ved Navnesedlens Aabning fandtes Forfatteren at være Stud. mag. Johan Marius Sørensen. VIL Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets Prisopgave i Fysik for 1894—95: „Der ønskes en Undersøgelse over den elektriske Gnists Evne til at rive Stoffer med sig, dels fra Elektroderne selv, dels fra det Medium, den slaar over i“, er der ind- kommen en Afhandling med Motto: Quidquid agas, pru- denter agas et suspice finem. Som Opgaven, fordrer, er Arbejdet i Hovedsagen expe- rimentalt. Der dannes en Gnist ved Hjælp af Ruhmkorffs Maskine mellem Poler af forskelligt Stof, og det undersøges ved Hjælp af et roterende Spejl og ved Spektroskopet, hvor- ledes Gnistens Udseende varierer. Det viser sig herved, at den egentlige Gnist ikke indeholder kj endelige Spor af Elek- trodernes Stof. Udladningen har i Virkeligheden varet nogen Tid, inden Metallet bringes ud i Gnisten i lysende Tilstand, og den er følgelig ikke betinget af Metaldampene. De fra Metallerne hidrørende Spektrallinier skyldes altsaa sekun- dære Virkninger af Udladningen, som Opvarmning eller me- kaniske Kræfter. Som Forfatteren meget rigtigt bemærker, er det hermed ikke absolut udelukket, at Metallet kan spille en Rolle ved Elektricitetens Overgang; vi vide nemlig, at et Metal kan existere i Dampform uden at give Spektrallinier.