Københavns Telefon

Forfatter: Fr. Johannsen

År: 1910

Forlag: Kjøbenhavns Telefon - Aktieselskab.

Sider: 31

UDK: 621.395.7 Køb

DOI: 10.48563/dtu-0000094

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
6 KØBENHAVNS TELEFON Samtale maa kunne udelukke den anden fra i et givet, vigtigt Øjeblik at benytte sin Telefon. Naar man gaar ud fra, at Parts- telefonerne i Virkeligheden kun er egnede for Abonnenter, der benytter deres Telefon forholdsvis lidt, saa er Sandsynligheden for Sammentræf kun ringe, og for den billigere Pris maa man -— omtrent som ved Brevkortene — finde sig i den lille Ulempe, Fig. 9. TELEFONISTINDERNES HOVEDTELEFON OG BRYSTMIKROFON at ens Samtaler ikke er hemmelige. For- resten er det et godt Raad aldrig at betro Hemmeligheder til Telefonen. En Hovedbetingelse for at Partsabonne- ment kan blive tilfredsstillende er, at Be- nyttelsen af den fælles Ledning ikke bliver for stor. Det synes her, at den gældende Takst har truffet det rette, idet der fast- sættes et Maximum af 2000 rekvirerede Samtaler for en Topartsabonnent. Selska- bet modtager kun faa Klager fra den ene Partsabonnent over den anden, næppe 1 % aarlig; ved de fleste af de indløbne Klager viser det sig, at Aarsagen har været Overbelastning af Ledningen, hvorefter den mest talende Part faar en Ledning for sig selv. Hvad selve Apparaterne angaar, viser hosstaaende Figurer 3—7 Billeder af de forskellige Typer. Med Hensyn til Mag- neto-Apparaterne bemærkes, at kun det kasseformede Apparat kan anvendes til Partsabonnenter. De med 1908 betegnede Central-Energi-Apparater er gennemkon- struerede af Selskabets egne Ingeniører og udføres som dansk Arbejde af Fir- maet Emil Møller i Horsens og Fabri- ken Automatic (Richter) i København. Uagtet et Central-Energi-Apparat er ret enkelt i sit Ydre, er det dog en ganske kompliceret Indretning, hvilket fremgaar af Fig. 8, hvor Apparatets enkelte Dele er vist adskilte. Særlig bemærkes Kon- densatorens store Indhold af Stanniol og Papir, der er udtaget og formet som en Ramme om det hele. Ledningerne. Ledningsnettet er den kostbareste Del af Telefonanlægene. I København andrager Ledningsnettet hen- ad 2/3 af den samlede Anlægsværdi, men for Købstæderne og Landet er det nær- mere ved 3A. Ved lange Ledninger er det Ledningens Pris, der bestemmer, hvad en Samtale koster. Jo længere en Led- ning er, des sværere maa den gøres, fordi Talen kun kan overføres tydeligt med en vis, given Ledningsmodstand. Naar imid- lertid de lange Ledninger skal være tyk- kere end de korte, saa ser man, at Prisen paa Telefonsamtalen vokser uforholds- mæssig med Længden af Ledningen. Der- for er Frimærkesystemet, der er saa na- turligt og rationelt ved Postvæsenet, des- værre ganske uanvendeligt ved Telefon- samtaler i større Afstande. Dertil kommer, at der paa en Telefonledning kun kan føres 1 Samtale ad Gangen og med en Varighed af 3 Minutter, altsaa allerhøjst 20 i Timen. — En Sporvogn eller Jernbanevogn kan befordre 20 eller 40 Personer, men hvis der er flere at befordre, kan Antallet af Vognene eller Togene forøges, uden at hele Sporanlæget skal forøges. Vokser Tele- fontrafikken udover, hvad den enkelte Led- ning kan bære, maa der derimod anlægges en ny Ledning. Linierne fra København til