Københavns Telefon
Forfatter: Fr. Johannsen
År: 1910
Forlag: Kjøbenhavns Telefon - Aktieselskab.
Sider: 31
UDK: 621.395.7 Køb
DOI: 10.48563/dtu-0000094
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
KØBENHAVNS TELEFON
Samtale maa kunne udelukke den anden
fra i et givet, vigtigt Øjeblik at benytte sin
Telefon. Naar man gaar ud fra, at Parts-
telefonerne i Virkeligheden kun er egnede
for Abonnenter, der benytter deres Telefon
forholdsvis lidt, saa er Sandsynligheden
for Sammentræf kun ringe, og for den
billigere Pris maa man -— omtrent som ved
Brevkortene — finde sig i den lille Ulempe,
Fig. 9.
TELEFONISTINDERNES HOVEDTELEFON OG BRYSTMIKROFON
at ens Samtaler ikke er hemmelige. For-
resten er det et godt Raad aldrig at betro
Hemmeligheder til Telefonen.
En Hovedbetingelse for at Partsabonne-
ment kan blive tilfredsstillende er, at Be-
nyttelsen af den fælles Ledning ikke bliver
for stor. Det synes her, at den gældende
Takst har truffet det rette, idet der fast-
sættes et Maximum af 2000 rekvirerede
Samtaler for en Topartsabonnent. Selska-
bet modtager kun faa Klager fra den ene
Partsabonnent over den anden, næppe
1 % aarlig; ved de fleste af de indløbne
Klager viser det sig, at Aarsagen har været
Overbelastning af Ledningen, hvorefter den
mest talende Part faar en Ledning for sig
selv. Hvad selve Apparaterne angaar, viser
hosstaaende Figurer 3—7 Billeder af de
forskellige Typer. Med Hensyn til Mag-
neto-Apparaterne bemærkes, at kun det
kasseformede Apparat kan anvendes til
Partsabonnenter. De med 1908 betegnede
Central-Energi-Apparater er gennemkon-
struerede af Selskabets egne Ingeniører
og udføres som dansk Arbejde af Fir-
maet Emil Møller i Horsens og Fabri-
ken Automatic (Richter) i København.
Uagtet et Central-Energi-Apparat er ret
enkelt i sit Ydre, er det dog en ganske
kompliceret Indretning, hvilket fremgaar
af Fig. 8, hvor Apparatets enkelte Dele
er vist adskilte. Særlig bemærkes Kon-
densatorens store Indhold af Stanniol og
Papir, der er udtaget og formet som en
Ramme om det hele.
Ledningerne. Ledningsnettet er den
kostbareste Del af Telefonanlægene. I
København andrager Ledningsnettet hen-
ad 2/3 af den samlede Anlægsværdi, men
for Købstæderne og Landet er det nær-
mere ved 3A. Ved lange Ledninger er
det Ledningens Pris, der bestemmer, hvad
en Samtale koster. Jo længere en Led-
ning er, des sværere maa den gøres, fordi
Talen kun kan overføres tydeligt med en
vis, given Ledningsmodstand. Naar imid-
lertid de lange Ledninger skal være tyk-
kere end de korte, saa ser man, at Prisen
paa Telefonsamtalen vokser uforholds-
mæssig med Længden af Ledningen. Der-
for er Frimærkesystemet, der er saa na-
turligt og rationelt ved Postvæsenet, des-
værre ganske uanvendeligt ved Telefon-
samtaler i større Afstande. Dertil kommer,
at der paa en Telefonledning kun kan føres
1 Samtale ad Gangen og med en Varighed
af 3 Minutter, altsaa allerhøjst 20 i Timen.
— En Sporvogn eller Jernbanevogn kan
befordre 20 eller 40 Personer, men hvis
der er flere at befordre, kan Antallet af
Vognene eller Togene forøges, uden at
hele Sporanlæget skal forøges. Vokser Tele-
fontrafikken udover, hvad den enkelte Led-
ning kan bære, maa der derimod anlægges
en ny Ledning. Linierne fra København til