Københavns Telefon

KØBENHAVNS TELEFON 17 I mindre Byer er Centralerne ret simple, ikke større end Omstillingsbordene f. Éks. i Magasin du Nord osv. I større Byer bliver derimod Centralerne yderst kompli- cerede og kostbare, navnlig naar Byen bliver saa stor, at den ikke kan nøjes med en enkelt Central. For Københavns Ved- kommende vil vi for en Simpelheds Skyld foretrække at beskrive en af de køben- havnske Bicentraler, Central Vester, Dannebrogsgade Nr. 5. Hele Huset er an- vendt til Centralens Brug. I Kælderen findes Kabelindføringen. Alle Abonnentledningerne kommer ind samlede i Kabler med fra 300 indtil 700 Dobbeltledninger i hvert. Fra Kælderen føres de op igennem Gulvet til Kabel- krydsfeltet, hvor hver Traad føres til en for den bestemt Klemme. Paa den anden Side af Kabelkrydsfeltet findes de udgaaende Ledninger, nemlig dels op i Huset til Central Vester og dels til Ho- vedcentralen. Eftersom nu en Abonnent skal indføres til Central Vester eller til Hovedcentralen, forbindes hans Ledninger igennem Krydsfeltet med de paagældende Klemmer. Foruden Kabler med Abon- nentledninger, findes der ogsaa Kabler, som indeholder de Ledninger, der tjener til Forbindelse med de øvrige Centraler. Ogsaa disse samles paa Kabelkrydsfeltet. Fra Kabelkrydsfeltet føres de Ledninger, der skal op i Centralen, forbi 1. Sal, hvor der er indrettet Bolig for Centralforstan- derinden og Stationsmontøren, til 2. Sal, der i hele sin Længde optages af Cen- tralens Hovedkrydsfelt, der ligesom Kabelkrydsfeltet har 2 Sider, den ene for- synet med Centralnumrene, den anden med Kabelnumrene, tidligere kaldet Taarnnum- rene. Ved Hjælp af Krydsfeltet kan altsaa ethvert Kabelnummer forbindes til et hvil- ket som helst Centralnummer. Fra Krydsfeltet fører Ledningerne videre op paa 3. Sal til det saakaldte Mellem- felt, der ligeledes er en Art Krydsfelt, saaledes indrettet, at man uden at flytte Abonnentens Plads i Talrækken paa Cen- tralen kan lade ham ekspedere fra en hvil- ken som helst Arbejdsplads. Endvidere findes i samme Etage som Mellemfeltet en Mængde Relaiser, der virker paa for- skellig Maade, eftersom Abonnentens Tele- fon er løftet af eller ej, eftersom han tryk- ker paa Knappen, eller eftersom Telefonist- inden har besvaret Signalet ved at sætte en af sine Propper ind i en til Ledningen hørende Jack. Foruden Relaiserne findes paa 2. og 3. Sal de øvrige tekniske Ind- retninger, af hvilke særlig nævnes Motor- Dynamoerne, som omformer Lyselektri- citeten til Elektricitet af en lavere Spænding (24 Volt), som opmagasineres i de paa 1. Sal anbragte Akkumulatorer, og tjener til at befordre Talen gennem Ledningerne i Stedet for de hidtil anvendte Tørelemen- Fig. 33. KABELINDFØRING VED EN LILLE CENTRAL. ter hos Abonnenterne. Deraf Betegnelsen Central-Energi (C. E.) Endvidere findes Ringe maskinerne, Induktionsmaskiner, der fremkalder den Vekselstrøm, hvor- med Centralen ringer Abonnenterne op, saaledes at Telefonistinderne blot behøver at trykke paa en Knap for at frembringe en kraftig Ringning. — Blandt de andre tekniske Indretninger nævnes Sikringerne, som beskytter Centralen imod Ildebrand. Uden disse vilde nemlig Centralen kunne komme i Brand ved en tilfældig Kort- slutning ude i Byen, naar f. Eks. der kom Berøring imellem en Telefonledning og en Lys- eller Sporvejsledning. Den stærke Spænding fra disse vilde nemlig fremkalde en Strøm, der kunde foraarsage en øde- læggende Brand, saaledes som man har Eksempler paa fra Zurich, Turin og Paris, hvor Telefoncentraler er brændte af saa- danne Grunde. Sikringerne er dels fine Traade, indesluttede i Glasrør, og dels smaa Traadruller, ved hvis Opvarmning et let- 2