Københavns Telefon

2 KØBENHAVNS TELEFON ger er ført omkring. Svingninger i Tale- strømmen giver Svingninger i Magnetkraf- ten og derved i Jernpladen, der atter over- fører dem til den omgivende Luft. Derved genfrembringes de Lydbølger, der satte Mikrofonpladen i Bevægelse. Telefonen anvendes i to forskellige For- mer, Haandtelefonen og den saakaldte Daasetelefon, som benyttes i den fra Bordapparaterne kendte Mikrotelefon. Ved Vægapparatet er Mikrofonen befæ- stet saaledes, at Pladen altid holdes lodret. I Modsætning hertil kan Bordapparatets Fig. 2. AMERIKANSK BORDAPPARAT. Mikrotelefon holdes saa uheldigt, at Kul- kornene enten slet ikke eller kun i ringe Grad berører Pladen; derved vil Strøm- kredsen brydes og ved moderne Telefon- systemer fremkalde et falsk Signal paa Centralen. For at hindre dette maa der — hvor Mikrotelefonen anvendes —indskydes en saakaldt Selvinduktionsrulle. Rullen be- virker, at Strømmen ikke afbrydes, men dens store Selvinduktion tillader ikke Sving- ningerne i Strømmen at passere. Tilføjel- sen aF Selvinduktionsrullen er et kedeligt Plus til Apparatet. Dertil kommer, at Bord- apparaterne maa forbindes til Ledningerne med Snore, som er udsatte for Fejl. Ved Mikrotelefonen findes endnu en Ulempe, nemlig at man ikke kan tale saa nær ind i Tragten som ved en Vægtelefon, fordi Mikrotelefonens Skaft maa være langt nok til alle Hoveder. Folk med middel- store eller smaa Hoveder faar derfor Mun- den for langt fra Tragten, og Talen svæk- kes stærkt, naar denne Afstand blot bliver en halv eller hel Tomme. — Af disse Grunde er Telefonselskaberne ikke Venner af Bordapparater og Mikrotelefoner. — I England og Amerika tillægges dette saa overvejende Betydning, at man slet ikke vil tillade Mikrotelefoner. Bordapparaterne i Amerika og England ser derfor helt anderledes ud end hos os. Som det frem- gaar af Fig. 2, har de en Opstander med fastsiddende Mikrofon og som Høretelefon en almindelig Haandtelefon. I Amerika falder det ingen ind at tale flere Tommer fra Tragten; man sætter Læberne lige ind i den. Dette er ved store Afstande lige saa nødvendigt som at holde Høretelefonen tæt til Øret. — Ved at tale il å IVa Tommes Afstand fra Mikro- fonen svækker man Talen lige saa meget, som om man indskød 10 Kilometer køben- havnsk Normalkabel eller 60 Kilometer normal 2 mm. Bronceledning. Til at mod- virke dette Tab har en Normand, Redak- tør Berg-Jæger, opfundet en lille Ekstra- tragt, kaldet „Energofonen“; dette Apparat er i høj Grad anbefalelsesværdig! ved Tele- fonering paa lange Afstande og til Tung- høre; det forhandles i København af Fir- maet C. Ferslev, Store Kongensgade. Abonnent-Apparaterne skal ikke alene anvendes til Tale, men ogsaa til Signaler. Karakteristisk for alle Abonnentapparater er derfor de to Stillinger, som Apparatet kan indtage, nemlig Talestillingen, naar Telefonen er løftet af Krogen eller Gaffe- len, og Ringe- eller Hvilestillingen, naar den hviler deri. Ved Krogens Bevæ- gelse sluttes forskellige Strømløb. I Tale- stillingen gaar der Strøm igennem Mikro- fonen, medens Ringeapparatet er udskudt, omvendt er i Signalstillingen Mikrofon- kredsen afbrudt. Ved de hidtil brugte Tele- fonapparater, kaldet Magnetoapparater, fordi der anvendes en magnetoelektrisk Induktor til at frembringe den Vekselstrøm, hvormed man kalder og ringer af, frem- bringes Mikrofonstrømmen af galvaniske Elementer, der som bekendt findes i Væg- apparaterne eller opsættes i Nærheden af Bordapparaterne. Fra den egentlige Tele- fonerings Side er Magnetoapparaterne gan- ske fortrinlige; Mikrofonstrømmen er altid den samme, enten Apparaterne staar i større eller mindre Afstand fra Centralen, og de anvendte Tørelementer kan holde