Københavns Telefon
Forfatter: Fr. Johannsen
År: 1910
Forlag: Kjøbenhavns Telefon - Aktieselskab.
Sider: 31
UDK: 621.395.7 Køb
DOI: 10.48563/dtu-0000094
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
KØBENHAVNS TELEFON
ger er ført omkring. Svingninger i Tale-
strømmen giver Svingninger i Magnetkraf-
ten og derved i Jernpladen, der atter over-
fører dem til den omgivende Luft. Derved
genfrembringes de Lydbølger, der satte
Mikrofonpladen i Bevægelse.
Telefonen anvendes i to forskellige For-
mer, Haandtelefonen og den saakaldte
Daasetelefon, som benyttes i den fra
Bordapparaterne kendte Mikrotelefon.
Ved Vægapparatet er Mikrofonen befæ-
stet saaledes, at Pladen altid holdes lodret.
I Modsætning hertil kan Bordapparatets
Fig. 2.
AMERIKANSK BORDAPPARAT.
Mikrotelefon holdes saa uheldigt, at Kul-
kornene enten slet ikke eller kun i ringe
Grad berører Pladen; derved vil Strøm-
kredsen brydes og ved moderne Telefon-
systemer fremkalde et falsk Signal paa
Centralen. For at hindre dette maa der —
hvor Mikrotelefonen anvendes —indskydes
en saakaldt Selvinduktionsrulle. Rullen be-
virker, at Strømmen ikke afbrydes, men
dens store Selvinduktion tillader ikke Sving-
ningerne i Strømmen at passere. Tilføjel-
sen aF Selvinduktionsrullen er et kedeligt
Plus til Apparatet. Dertil kommer, at Bord-
apparaterne maa forbindes til Ledningerne
med Snore, som er udsatte for Fejl.
Ved Mikrotelefonen findes endnu en
Ulempe, nemlig at man ikke kan tale saa
nær ind i Tragten som ved en Vægtelefon,
fordi Mikrotelefonens Skaft maa være langt
nok til alle Hoveder. Folk med middel-
store eller smaa Hoveder faar derfor Mun-
den for langt fra Tragten, og Talen svæk-
kes stærkt, naar denne Afstand blot bliver
en halv eller hel Tomme. — Af disse
Grunde er Telefonselskaberne ikke Venner
af Bordapparater og Mikrotelefoner. — I
England og Amerika tillægges dette saa
overvejende Betydning, at man slet ikke
vil tillade Mikrotelefoner. Bordapparaterne
i Amerika og England ser derfor helt
anderledes ud end hos os. Som det frem-
gaar af Fig. 2, har de en Opstander med
fastsiddende Mikrofon og som Høretelefon
en almindelig Haandtelefon.
I Amerika falder det ingen ind at tale
flere Tommer fra Tragten; man sætter
Læberne lige ind i den. Dette er ved store
Afstande lige saa nødvendigt som at holde
Høretelefonen tæt til Øret. — Ved at tale
il å IVa Tommes Afstand fra Mikro-
fonen svækker man Talen lige saa meget,
som om man indskød 10 Kilometer køben-
havnsk Normalkabel eller 60 Kilometer
normal 2 mm. Bronceledning. Til at mod-
virke dette Tab har en Normand, Redak-
tør Berg-Jæger, opfundet en lille Ekstra-
tragt, kaldet „Energofonen“; dette Apparat
er i høj Grad anbefalelsesværdig! ved Tele-
fonering paa lange Afstande og til Tung-
høre; det forhandles i København af Fir-
maet C. Ferslev, Store Kongensgade.
Abonnent-Apparaterne skal ikke alene
anvendes til Tale, men ogsaa til Signaler.
Karakteristisk for alle Abonnentapparater
er derfor de to Stillinger, som Apparatet
kan indtage, nemlig Talestillingen, naar
Telefonen er løftet af Krogen eller Gaffe-
len, og Ringe- eller Hvilestillingen,
naar den hviler deri. Ved Krogens Bevæ-
gelse sluttes forskellige Strømløb. I Tale-
stillingen gaar der Strøm igennem Mikro-
fonen, medens Ringeapparatet er udskudt,
omvendt er i Signalstillingen Mikrofon-
kredsen afbrudt. Ved de hidtil brugte Tele-
fonapparater, kaldet Magnetoapparater,
fordi der anvendes en magnetoelektrisk
Induktor til at frembringe den Vekselstrøm,
hvormed man kalder og ringer af, frem-
bringes Mikrofonstrømmen af galvaniske
Elementer, der som bekendt findes i Væg-
apparaterne eller opsættes i Nærheden af
Bordapparaterne. Fra den egentlige Tele-
fonerings Side er Magnetoapparaterne gan-
ske fortrinlige; Mikrofonstrømmen er altid
den samme, enten Apparaterne staar i
større eller mindre Afstand fra Centralen,
og de anvendte Tørelementer kan holde