Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 92 — at en varietet ikke, naar den en gang er bleven dannet, bliver staaende, men at den igjen — (log maaske undertiden først efter længere tids forløb — varierer eller frembyder individuelle forskj elligheder af den samme gunstige natur, som de, den alt tidligere maa have frembudt; og her maa igjen visse bestemte forskj elligheder bevares, og saaledes videre, skridt for skridt fremad. Eftersom nu individuelle forskjelligheder af alle slags stadigt fremkommer, har man neppe nogen grund til at betegne denne antagelse som urimelig; men om alt dette forøvrigt virkelig har fundet sted, det maa skjønnes af, hvorvidt vor hypothese staar i overensstemmelse med og forklarer de almindelige naturfænomener.» Før vi gaar over til at prøve dette efter den i et tidligere afsnit omhandlede methode, skal jeg forsøge at illustrere, hvorledes del naturlige udvalg kan virke, ved et par billeder. Lad os tænke os, at vor almindelige røde ræv engang i en fjern fortid formerede sig meget stérkt. Endel individer blev derved trængt mod nord, henimod de arktiske egne, eller op paa fjeldvidderne, hvor der næsten hele aaret ligger is og sne. Paa grund af den sterke formering \ar der ikke næring nok i dalene, derfor maatte disse individer udvandre, men ogsaa i de egne, hvor de kom hen, blev tilværelseskampen haard. Det var fjeldrypen, der var den væsentligste næring,