Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

 — 115 — viklet sig af andre uddøde arter, skulde man ikke da i forstenet form finde levninger af alle dens forfædre? Naar vi nu har to dyr, som hører til samme familie, som f. eks. ulven og bjørnen, saa maa vi jo antage, at de engang i tiden havde en fælles stamfader. Skulde vi da ikke i de geologiske lag kunne finde alle de fornier, som forbinder disse to dyr med deres fælles stam- fader og følgelig med hinanden? Det skulde man visselig kunne, hvis de seolosiske overleveringer var fuldstændige. Men O O o dels er de yderst ufuldstændige, idet særdeles meget af de i de forskjellige perioder dannede lag er ødelagt, dels er det overordentlig lidet, vi kjender af hvert lag. Vor kundskab om for- verdenens dyr er meget ufuldstændig, og vi har meget mere grund til at glæde os over, at vi kjender stamtræets form i det store og hele, i hovedtrækkene, end til at undres over, at vi ikke i de finere detaljer kan paavise hver arts geologiske forfædre og følge dens udvikling. Imidlertid er der virkelig enkelte tilfælde., hvori vi faktisk kan følge en arts gradvise ud- vikling frem igjennem de geologiske perioder. Fig. 9 viser en række snegleskal fra de tertiære lag. Af disse skjæl kjendte man fra først af kun en 6—7 stykker, som da blev op- stillet som lige mange forskjellige arter og det med fuld ret. Senere fandt man imidlertid mel-