Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

 — 119 - eftersom undersøgelserne har skredet frem. Vi kjender nu fra tertiærtiden alene en 30 lieste- lignende dyr, som i det ældste afsnit af perioden var saa store som en ræv, men derefter stadig tiltager i størrelse, indtil vi kommer til vor egen tid. Og samtidig som størrelsen tiltager, for- andrer ogsaa fodbygningen og tænderne sig lidt efter lidt. Eocentidens orohippus har 4 fuld- stændige tæer paa forbenene, 3 paa bagbenene. Mesohippus og miohippus fra miocentiden har tre tæer paa begge ben, men paa forbenene en levning, et rudiment af den fjerde. Protohippus fra den tidligste pliocentid har ogsaa ti'e tæer, men rudimentet af den fjerde mangler, og side- læerne er noget minkede i størrelse. Hos plio- hippus fra den senere pliocentid er begge side- tæerne blevet reducerede til unyttige bentapper, der dos er noget større end de er hos nutidens hest. Samtidig og ligesaa gradvis er hos disse dyr de to ben i læggen og underarmen bleven reducerede til ét, og tænderne har fra en alminde- lig pattedyrtand udviklet sig til den specielle græsædertand, vi træffer hos hesten, gjennem gradvise overgange. Hestens stamtræ har vi altsaa nu saa fuld- stændigt, som vi kan ønske det, saa fuldstændigt, at dette dyrs geologiske tilblivelseshistorie ligger * Hvad der paa fig. pag. 21 er kaldt «tertiær», falder i de tre afsnit eocen, miocen og pliocen.