Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

hos mennesket som 40 : 1. Men denne store hjernevægt biir mindre betydningsfuld som skjelnemerke, naar vi hører, at der lindes mindre abeformer, hvor forholdet er endnu langt gun- stigere end hos mennesket. Ekornabens hjerne er i forhold ti] legemsvægten meget stor: for- holdet er som 20 : 1. Dette forhold har derfor ingen afgjørende betydning. Og det samme er tilfældet med baglenrniernés bygning. Der er f. eks. langt mere lighed mel- lem baglenimernes bygning hos mennesket og gorillaen, end mellem de første og sidste af de hesteformer, som er illustrerede ved lig. 11 (pag-, 121; se ogsaa lig. 10). Og dog er disse former forbundne med alle mellemformer, deres sammen- hæng er historisk godtgjort, kan man sige. Det nytter imidlertid ikke at gaa videre i detalj med dette, det vilde blive at sammenligne enhver detalj i hele legemsbygningen hos aberne med de tilsvarende detaljer i menneskets bygning, og overalt vilde resultatet blive, at forskjellen er liden, mindre end forskjellen mellem aberne og deres nærmeste slægtninge. Dette faar sit udtryk i, at mennesket og aberne i det zoologiske system stilles i en og samme orden « Primaterne», analog med ordener som rovdyr, sæler, halvaber osv. Denne orden deles saa i de tre sideordnede underordener: østaber, vestaber, mennesket. Men naar jeg saaledes fremhæver overens-