Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 154 — mellem fostrene end mellem de gamle. Det finder vi ogsaa. Fostrene af aber, særlig antropoide aber, og menneske ligner hinanden meget langt frem imod fødselen. Den overensstemmelse, der er mellem alle dyre fostre paa tidligere stadier, holder sig meget længe, naar det gjælder aberne og menne- sket. Forskjellighederne udvikles meget sent i fostertilstanden, og det tyder her, som overalt i dyreriget paa, al den fælles afstamning ikke ligger saa langt tilbage i tiden. Men selv hos menneskebørn finder vi ad- skillige abelignende smaatræk, som ikke godt kan forklares uden som udslag af, som levninger efter en fælles afstamning. Det er karakteristisk for de høierestaaende aber, at de gjerne gaar paa udsiden af fød- derne. De har en sterk tilbøilighed til hjul- benthed, og naar de sidder, saa sidder de med benene under sig og gjerne med tæerne ind- høiede, som fig. 20 viser. De samme eien- dommeligheder linder vi hos smaabarn. Naar de begynder at gaa, saa gaar de gjerne paa ud- siden af fødderne og er hjulbente, og sidder de, saa krummel- de benene under sig og tæerne ind, som lig. 21 viser. En anden abelignende eien- dommelighed hos smaabørn har vi i deres evne til at holde sig fast med hænderne. Et barn paa nogle maaneder kan aldeles ikke bære sin