Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 35 — familie, en vis overensstemmelse indbyrdes og er ved disse fælles kjendetegn adskilte fra slæg- terne i en anden familie. Ligedan med de høiere grupper, klasser, ordener og rækker. Paa hele denne systematiske inddeling giver den Cuvier—Agassizske theori ingen antydning til forklaring, ialfald ingen forklaring, som kan kaldes saaledes i vor tid. Agassiz siger nemlig kun, at disse forskjél- lige trin i den systematiske inddeling viser de for- sk jelligé trin i skabelsens plan. Idet skaberen gjorde udkast til det arbeide, som forestod ham, saa gjorde han op en ramme, som lian strengt fulgte og aldrig gik udenfor, ganske som en forfatter, der gjør sig op planen til en bog. Han bestemmer sig til, at bogen skal inde- holde 6 dele f. eks., hvoraf hver skal handle om et emne. Saaledes bestemte skaberen sig til at bygge 6 rækker af dyreformer, hvoraf den ene skulde have hvirveldyrenes, den anden leddyrenes kjendetegn osv. Og saa gik han videre og be- stemte planen for inddeling af disse rækker i klasser, ordener, familier og slægter, som for- fatteren, der deler sit værks enkelte dele i kapitler, afsnit, paragrafer osv. Systemet skulde efter dette ikke have anden betydning end at være en gjenspeiling af skaberens tanke, efterhvert som han skred frem i sit arbeide.