Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

 - 41 - holde en række arter, adskilte fra hinanden og fra den foregaaende og efterfølgende periodes, men i stadig voksende antal, efterhvert som vi fra den ældste periode med levende væsener — silurtiden — nærnier os til vor egen tidsalder. Tager vi for os et skema over lagfølgen som det paa pag. 20 givne, saa kunde vi faa et billede af denne forestilling ved at tænke os antallet af arter i hvert lag eller hver periode som et lige stort antal prikker, strøet ud i laget, men uden forbindelse med hinanden eller med prikkerne i det foregaaende og efterfølgende lag. Men dette billede er ikke paa nogen maade korrekt. Derimod faar man et rigtigt billede af den stadig tiltagende formrigdom og af formernes forhold til hinanden, naar man tænker sig alle disse punkter forbundne med hinanden med linier, som krydser de ganske vilkaarlige grænser mellem perioderne (eller lagene). Man faar der- ved frem et grenet træ, som begynder i det ældste -lag med nogle faa stammer, og hvis for- grening tiltager i rigdom og mangfoldighed, efter- som man kommer opover. Og hvis man tænker sig, at den geologiske overlevering var langt fuldstændigere end den er, og at man altid for- bandt med disse grenede linier de former i de paahinanden følgende lag, som stod hinanden mest nær i sine kj endetegn, saa vilde man i et saadant uendelig rigt forgrenet træ have for sig