Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 63 — som den nu er. Paa lignende maade med kæn- guruens bagben, for at tage et andet eksempel. De er blevet saa kraftige i generationers løb, fordi dyret har været nødt til at bruge dem til at hoppe med for at undgaa sine fiender. Ved siden heraf antog Lamarck, at livsbe- tingelserne i og for sig virkede direkte forandrende paa dyrs og planters skikkelse og bygning. En arts overgang fra et tørt til et fugtigt, fra et varmt til et koldt klima osv., forandring af luftens kulsyreindhold osv. bevirkede direkte forandringer i legemsbygningen. Især disse sidste paavirkninger, den ydre naturs indvirkning, lagde St. Hilaire for sin del den største vægt paa. Begge de her nævnte aarsager til forandringer i dyrenes og planternes bygning er af en vis betydning, det er utvilsomt, men naar Lamarck og St. Hilaire ikke kunde bringe udviklings- læren til gjennembrud, saa var aarsagen — foruden Cuviers autoritet og den mangelfulde begrundelse af selve udviklingslæren, som hang sammen med tidens mangelfulde kundskab -— visselig ogsaa den, at disse aarsager til artsfor- andring ikke var fyldestgjørende og derfor gav anledning til kritik. Dette burde ikke været nogen grund til forkastelse af eller modstand mod udviklingslæren som saadan, men det var den utvilsomt. Darwins store fortjeneste var nu den, at