Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 66 — lige, den ene generation efter den anden. Der- næst maa det kunne paavises, at variationer, som optræder, kan nedarves fra det eller de afvigende individer til deres efterkommer. At arterne varierer og variationerne ned- arves, er nu en ting, som enhver naturforsker, ja ethvert almindeligt menneske ogsaa, maa være paa det rene med, selv om vi blot holder os til den os mest nærliggende art: mennesket. Vi ved jo, at det ene menneske ikke ligner det andet. Selv indenfor ét enkelt land er der store forskjelligheder: der er mørke og lyse mennesker, der er høie og lave, der er begavede og ubegavede. Og at disse forskjelligheder — der er lige mange variationer — at de nedarves, det ved vi ogsaa. Vi kan kjende en søn paa hans fader eller bedstefar, og mange kjendte slægter har en udpræget type, der kan følges hundreder af aar. Man kan sige, at dette kun er uvæsentlige variationer, at forskjellighederne er smaa. Det er i virkeligheden altid variationerne — bortseel fra enkelte tilfælde, hvor meget store forandringer pludselig opstaar. Men disse smaa variationer kan summeres op i generationernes løb, saaledes at der af en art biir flere nye. Og mens de oprindelige smaavariationer er ringe og kræver opmerksom iagttagelse for at observeres og derfor