Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 76 — arter. Eksemplerne fra dyreriget er imidlertid illustrerende nok. Mod disse fra de tamme dyr hentede eksempler paa artsdannelse for menneskets øine har der været indvendt, at dyrene ikke lever under «natur- lige forhold», og at racerne ikke er «gode arter» eller svarer til saadänne, fordi de kan parre sig indbyrdes. Det kan de ogsaa i virkeligheden. En hund kan parre sig med enhver anden, naar ikke størrelsen lægger uoverstigelige hindringer i veien, og ligedan med kvægets tamme arter, duernes tamme arter osv. Og afkommet af slige krydsninger er igjen frugtbare og istand til at formere sig. Imidlertid har ingen af disse indvendinger nogen vægt. Der er ogsaa i den vilde natur mange anerkjendte arter, som kan parre sig ind- byrdes og give frugtbart afkom. Vi har tid- ligere nævnt kaninen og haren, vi kan nævne to forskjellige arter gjæs, som giver frugtbare bastarder, og især i planteriget er antallet af saadanne meget stort. Og hvad de unaturlige forhold angaar, hvori bestaar saa de? De bestaar baade for dyrs og planters vedkommende kun i, at vi forandrer deres naturlige livsbetingelser en del, uden at disse forandringer nogensinde er saa store, som de, arterne kan være udsatte for i den fri natur, og utvilsomt har været udsatte for, dels ved de