Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 80 — relse, at de konstituerer en ny art. Og forskjel- len mellem forskjellige slægter, familier, ordener og klasser er igjen ikke andet end opsummerede artsforskj elligheder. Planters og dyrs varieren giver os derfor det materiale, hvoraf vi kan tænke os nye arter, slægter, familier etc. opstaa, vel at merke, naar der er en eller anden ydre aarsag, som for- maar at benytte dette materiale til ny arts- dannelse. Og hos de tamme dyr og dyrkede planter ser vi for vore øine, hvordan der af disse varia- tioner kan opstaa forskjelligheder saa store som de, der skiller arter og slægter ad. Men hvilken indvirkning er det nu, som har bevirket, at hos de tamme organismer varia- tionerne biir oprindelsen til helt nye arler? Det er, som Darwin har paavist, det ud- valg, som menneskene foretager. Hvordan bærer nemlig en opdrætter af kvæg, af duer, af hunde sig ad, naar han vil have en ny form til at fremkomme? Og hvordan bærer gartneren sig ad i samme tilfælde? Jo, af en mængde individer, som de drætter op, søger de ud nogle enkelte, et enkelt par f. eks., som viser en liden individuel afvigelse i den retning, de ønsker. Disse individer parrer de sammen. Blandt deres afkom vil der da altid findes nogle individer, der viser afvigelser HKg