Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 89 — at af mellem individerne af samme art, som den sterke formering ubønhørlig fører med sig. Konkur- rence om næringen fornemmelig, konkurrence om ly i uveir, konkurrence om hunnerne for hannernes vedkommende, om anledning til parre sig i det hele. Kampen for tilværelsen udrydder aarlig en uendelighed af organismer paa alle stadier tilværelsen, mest de unge uudviklede og de gamle og svagelige. Men træffer nu denne udryddelse individerne uden forskjel, uden liensyn til deres natur og beskaffenhed? Det vilde utvilsomt være tilfældet, hvis alle individer af en art var absolut lige, men det har vi seet, at de ikke er. Og da kan det ikke undgaaes, at udryddelsen særlig maa træfle saa- danne individer, som af en eller anden grund er mindre velskikkede til at staa imod i kampen for tilværelsen i en af dens mange fornier. Men de individer, som biir tilbage, som ikke biir udryddede af tilværelseskampen, det biir da netop de, som er skikkede til at hævde sin stilling paa grund af gode egenskaber i den ene eller anden retning. Kun de — og det biir forholdsvis faa paa grund af den sterke udryd- delse, som faktisk maa foregaa, fordi formeringen er saa stor — kun de biir ilive og biir istand til at forplante slægten.