Fra engelsk Industri og højere teknisk Undervisning

44 VIII. Slutning. Tilbage staar Spørgsmaalet om, hvad den hele Udredning af det engelske højere tek- niske Undervisningsvæsen egentlig kommer os danske ved. Kunne vi lære noget deraf? Ja det ligger ikke fjernt at tænke: Kan et lille Land med en fremvoksende Industri undvære den bedst mulige Ind- retning af det nævnte Undervisningsvæsen, naar Mangler ved et saadant kan bringe den engelske Industris Ver- denssupremati i Fare? Det skulde være mærkeligt, om det var Tilfældet. Heldigvis have vi imidlertid her- hjemme ingen Mangel paa Antallet af dem, der slaa sig paa det højere tekniske Studium, og baade Staten og private benytter dem. Men selv om f. Eks. Maskinfa- brikkerne, Cementfabrikkerne, Sukkerfabrikkerne og Bryg- gerierne i stor Maalestok bruge dem, ere de altfor lidt trængte ind i andre Industrier som Teglværksindustrien, Mølleriet, Væverier og Spritfabrikker m. m. For at gøre vore Ingeniører mere og mere anvendelige for den private Industri, maa vi da give dem den bedst mulige Ud- dannelse, men hertil savnes navnlig Laborato- rier: et Maskiningeniørlaboratorium, et elek- troteknisk Laboratorium og et kemisk-teknisk Laboratorium, hvilket sidste dog snart kan ventes indrettet i en beskeden Maalestok. Det er da navnlig Hensigten med dette Foredrag at lægge et Ord ind for disse Laboratorier, som England allerede har mange af. Lad os erindre Dewars Beregning af, hvor fortrinligt et Udbytte Royal Institution har givet, og om end et saadant ikke kan ventes af de ved vor Læreanstalt paatænkte nye Laboratorier, saa er der dog al Grund til at tro, at de ville vise sig af stor øko- nomisk Fordel. Der oprettes nu Laboratorier for alle