Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer 1902

OM FASTE LEGEMER &c. 73 af Mennesker. 4. At tilskrive Naturen Dannelsen af ligefrem fibrøse Knogler, vilde være det samme som at sige, at Naturen kan danne en Menneske- haand uden samtidig at danne den øvrige Del af Mennesket. Der er nogle, som synes, at Tidens Længde overvinder Styrken af de andre Argumenters. Det omtales nemlig ikke fra nogen Tidsalder, at Over- svømmelser har naaet saa højt op som til de Ste- der, hvor man nutildags finder mange havfostrede Legemer — naar man undtager Syndfloden, som man regner for at ligge omtrent fire Tusind Aar før vor Tid; og det synes dem ikke stemmende med Fornuften at antage, at nogen Del af et Dyrs Le- geme har kunnet modstaa saa mange Aars skade- lige Indvirkninger, da man ofte ser disse Legemer blive fuldstændig tilintetgjorte i Løbet af faa Aar. Denne Indvending er det imidlertid let at imøde- gås, da det ganske maa afhænge af Jordbundens Beskaffenhed [hvor længe dyriske Dele kan holde sig i den]; jeg har f. Eks. set Lag af en vis Slags Ler, som ved Hjælp af sin tynde Væske havde opløst alle de deri indesluttede Legemer; og paa den anden Side har jeg iagttaget talrige Lag af Sand, som havde bevaret alle de Legemer uskadte, som var bievne betroede dem. Ved videre Undersø- gelse heraf kunde man opnaa Kendskab til den Væske, som opløser faste Legemer; men det føl- gende Argument er tilstrækkeligt til at bevise, at