Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer 1902

NOTER 103 Stenos Tid uden Betænkelighed ansaas for at være af Hippokrates, men som nu regnes for uægte, er oversat i Fuchs: Hippokrates sämmtliche Werke, Bd. I, pp. 441—450. I den fremsættes den Lære, at der overalt i Legemet findes Luft, „Pneuma“, som ved sine Bevægel- ser foraarsager de fleste Sygdomme. 5. Vi har ikke kunnet finde nogen absolut sikker Oversættelse til Tekstens alumen plumosum. Det er det sandsynligste, at det har været Asbest, men at Steno ikke har anset det derfor. Linnæus: Systema Naturæ, Ed. I. 1735 har under Ordenen Apyri (In igne docimastico vix destructibiles) Slægten Amiant (Fibris parallelis), og be- skriver herunder Alumen plumosum off. som „ Amiantus, fibris capillaceis, flexilibus, fragilibus", hvilket kun kan passe paa Asbest. Ifølge Bertrand: Diet. Oryctologique universel, t. I. 1763, p. 17 findes der imidlertid en ægte Alumen plumosum, der forekommer som Indblanding i den almindelige Alun blandt andet paa Sardinien og Malta. Den Alumen plumosum fra Toskana, som Tozzetti om- taler (Reisen durch Toskana. 1787. I. p. 173) henføres af ham selv til Asbest. Ved Ørnesten, Aetiter, forstaas hule Stenknolde, der i deres Indre indeholder en løs Stenkærne. De kaldes nu sædvanlig Raslesten. Ved Bezoar skal efter al Sandsynlighed ikke forstaas de Konkretioner i Drøvtyggernes Maver, der nu sæd- vanlig kaldes saaledes, men derimod mineralsk Bezoar (Tozzetti: Reisen..., I. p. 112); det var smaa hvide Kug- ler af en bladet Substans, sandsynligvis Alabast. 6. Det Sted i den Latinske Tekst, som vi gengiver paa denne Maade, lyder: „... posse... transferri agros ex uno tatere ad alterum per mediam viam publicam*