Foreløbig Meddelelse til en Afhandling om Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer
Forfatter: Nicolaus Steno
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 106
UDK: 552
I oversættelse ved August Krogh og Vilhelm Maar
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
NOTER
7. Ifølge Simonin: La Toscane et la mer Tyrrhéni-
enne. Paris. 1868, p. 321 har der i Virkeligheden paa
Elba dannet sig nye værdifulde Jærnlag af Affaldet fra
Oldtidens Bjærgværksdrift.
8. Begge Udgaver af den Latinske Tekst har circa
magnetis poros. Vi antager ikke destomindre, at der her
foreligger en Trykfejl. I den Engelske Oversættelse fra
1671 staar poles.
9. Til Grund for Stenos Beskrivelse af Jærnglansens
Krystalformer har der ligget Krystaller fra Elba, og gen-
nemgaar man den paa saadanne, finder man, at den ikke
alene er forbavsende nøjagtig, men ogsaa næsten udtøm-
mende. De tre Hovedformer, han opstiller, er 1.) den
linseformede, med meget utydelige Krystalflader, 2.) et
stærkt udviklet lavt Romboeder (10l4) med Grundrom-
boedret svagt udviklet (det første har femkantede, det
sidste trekantede Flader, Fig. 14—16), 3.) den mest ty-
piske Form: Grundromboedret, Skalenoedret (2243) og
det nævnte lave Romboeder. Denne Form kan, siger han,
gengives ved en Tærning med afstumpede Kanter. Det
er Grundromboedret (de femkantede Flader i Fig. 17),
der i Virkeligheden næsten er retvinklet, som han opfat-
ter som en Tærning.
De Modifikationer, han omtaler, er følgende: 1.) med
6 Flader: Romboedret (1014) alene, 2.) med 30 Flader:
den nævnte tredje Form med et andet lavt Romboeder
(0118) indskudt mellem det førstes Flader (se Fig. 17— 19).
10. Det er ikke Stenos Mening, at Skallerne er sam-
mensatte af smaa Skæl; men det er de Lag, som Dyret
under sin Vækst fra Tid til anden afsætter paa Indsiden
af hele Skallen, han betegner som Skæl, testulæ. Han