Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer 1902

OM FÄSTE LEGEMER 13 dette fremgaar det klart, hvor mange Spørgsmaal man har at løse for at naa til en Løsning af ét en- kelt Spørgsmaal. [2.] Den anden Aarsag til, at Tvivlen vokser, forekommer mig at være den, at der i naturviden- skabelige Undersøgelser ikke skælnes mellem det, som Forfatterne ikke sikkert kan afgøre, og det, som de kan bestemme med Sikkerhed. Og heraf kommer det, at de vigtigste filosofiske Skoler kan henregnes til to forskellige Klasser: Nogle gør sig endog Skrupler ved at fæste Lid til Beviser, idet de frygter for, at de samme Vildfarelser, som de ofte har opdaget i andres Forsikringer, skal skjule sig i Beviserne; andre vil derimod paa ingen Maa- de finde sig i at nøjes med at anse det for sikkert, som ingen, der har sin Forstands og sine Sansers fulde Brug, kan nægte at fæste Lid til, idet de me- ner, at alt det er sandt, som de selv synes er skønt og sindrigt. Selv den empiriske Metodes Talsmænd har sjældent vist saameget Maadehold, at de ikke enten har forkastet alle, selv de sikreste, Teorier om Naturen eller ogsaa har anset de af dem selv udfundne Teorier for beviste. For derfor at undgaa ogsaa dette Skær, har jeg anset det for paatrængen- de nødvendigt, i Naturvidenskaben at hævde det, som Seneca ofte indprenter, naar han taler om mo- ralske Forskrifter. Dé moralske Forskrifter er de bedste, siger han, som er fælles, almindelig antag- ne, og som alle, Peripatetikere, Akademikere, Sto-