Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

222 Rivnings-Elektricitet og Elektricermafliner. udgaar gjerne et Hylster af ferniseret Silketaft, der omgiver en Del af Skiven for bedre at hindre Elektriciteten fra at Undvige af Skiven, ligesom dennes midtre Del gjerne af samme GrUnd overstryges med Lakfernis. Til de paa isolerede Glasfødder an- bragte Konduktorer ee er fæstet de saakaldte Opsugere, der be- staar af Metalstcenger, som er bpiede om Glasskiven cg paa de mod denne vendende Sider er forsynede med nogle Metalspidser. Alle Hjørner og Ender paa Konduktoren er vel afrundede. Naar Skiven dreies ritnbt, vil der paa denne udvikles po- sitiv, paa Rivetviet negativ Elektricitet; denne sidste, der gaar over paa Axebpilen, ledes ved en til denne fæstet Metalkjcede ned i Jorden. Naar den elektricerede Del af Glasskiven kom- mer hen til Opsugeren, dekomponeres det neutrale Flnidum i disse og KondUktoren, negativ Elektricitet tiltrækkes og gaar gjennem OpsUgerens Spidser over paa Glasskiven, hvor den med dennes positive Elektricitet danner nentralt Flmdum, medens den i Opsugeren friblevne positive Elektricitet udbreder sig paa. Konduktoren, som saaledes lidt efter lidt lades temmelig stærkt med positiv Elektricitet. Vil man have negativ Elektricitet frem, saa sættes KondUktoren i ledende Forbindelse med Jorden, medens Rivetpiets Bpile forbindes med en Konduktor, som da optager dettes negative Elektricitet. I 1840 konstruerede Armstrong i England en egen Elek- tricermaskine. Denne grnnder sig paa, at Vanddamp, naar den strpmmer Ud af trange Rør, ved sin Gnidning mod disse selv bliver positiv elektrisk og Rør og Kjedle negativ elektriske. Man maa naturligvis isolere Kjedlen, og man opsanker Dampens Elektricitet ved i denne anbragte Opsugere fra en Kondnktor. Naar man saaledes opsamler Elektricitet paa en Kondnktor, siges man at lade den, ligesom man kalder det at udlade den, naar man igjen berøver den sin Elektricitet. Ladningens Stør- relse er ikke, som det kande synes, nbegrændset; jo mere Elek- trisitet KondUktoren optager, des større bliver den Kraft, hvor- med Elektrisiteten søger at strømme væk, og da dette altid sker, hvor godt man end isolerer alting, saa stiger Tabet med Spæn- dingen, og naar tilsidst en saadan Høide, at den ved Skivens Omdrejning frembragte Mængde Elektricitet ikke er større end den i samme Tid tabte, og fra dette Oieblik af kan altsaa ikke Konduktorens Elektricitetsmcengde yderligere forøges. Man faar derfor, selv ved store og gode Maskiner, ikke nogen særdeles stor Mængde Elektricitet opsamlet ved Maskinen alene, derimod op- naar man dette ved Anvendelsen afsaakaldte Kondensatorer. Franklins Tavle og Leydnerflasken er saadanne Kon- densationsapparater. Den simpleste er Franklins Tavle; denne er blot en noget tyk Glasfkive, som paa begge Sider indtis et Stykke fra Randen er belagt med Tinfolie. Den bestaar altsaa