Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Luftelektricitet og Lynaflederen. 229 at alt, hvad han ogsaa paa dette Felt tog sig til, lykkedes for ham. Han tildrog sig herved og ved sin ærlige, sandhedskjærlige og retfærdige Tomkemaade sine Medborgeres Opmærksomhed og Agtelse. Han blev Pensvlvaniens Udsending til London, da Ud- sendinge fra Staterne i 1767 her flulde møde i Anledning af Urolighederne i de engelske Kolonier i Amerika, og hans frimo- dige Tale her skaffede ham Afsættelse fra den Post, han en Tid havde indehavt som General-Postmester i de engelske Besiddelser der. Han jluttebe sig nu til Uafhængighedspartiet og drog til Frankrig i 1776, hvor han formaaede Kongen til at anerkjende de nordamerikanske Staters Uafhængighed, og Undertegnede i 1783 Fredsprcelimincererne med England. I 1790 døde han efter ogsaa ved en nyttig og omfattende Forfattervirksomhed at have beriget sit Land, som for alle hans store Fortjenester ogsaa altid har skattet ham som en af sine ypperste Mænd. Ved Op- tagelsen i det franske Akademi hilste d'Alembert Lynaflederens Opfinder og Fcedrelandsbefrieren med de Ord: „Erupuit coelo fulmen, sceptrumque tyrannis“ (Himmelen røved han Lynet og fra Tyrannerne Sceptret). Benjamin Franklin var det altsaa, der som før nævnt, for- klarede Elektricitetens Kondensation ved Leydnerflasken, og som paa det bestemteste erklærede Lynet at vcere en storartet Udlad- ning af Elektricitet. Disse sine Meninger fremsatte han 1751 i et lidet Skrift, som han kaldte „Breve om Elektriciteten". Da det var en Kjendsgjerning, at Lynet ligesom den elektriske Funke iscer flog efter ophyiede og spidse Gjenstande og fulgte gode Ledere, saa sluttede han videre, at man maatte kunne be- skytte Huse mod dets ødelæggende Virkning ved at forsyne dem med en hyt Jernstang, der stod i god ledende Forbindelse med Jorden; men det var før ft en Del Aar efter, at han praktisk udførte sin Tanke. Imidlertid spekulerede han paa, hvordan han flulde kunne bevise sinPaastand, at Lynet var en almindelig Elektricitets-Ud- ladning. I denne Hensigt gik han ved et Tordenveir i Som- meren 1752 ud paa en Eng nær Filadelfia med sin Spn. Her lod han opstige en Drage, som var gjort af Silke og hvis Midtstang var forsynet med en Metalspids; det øverste af Sno- ren var af almindelig Hyssing, det nederste af Silke. Til Enden fæstede han en Nsgel og holdt det hele ved en hertil bunden Silkesnor. Dragen steg hyit tilveirs, men han mærkede i Be- gyndelsen ikke Spor af Elektricitet; fyrst da Snoren par bleven fugtig af Regnet og derved en bedre Leder, lykkedes det ham ved at sætte Fingeren hen til Npglen at Udtrække Gnister af denne. En Lykke var det for ham, at Snoren ikke var mere ledende end Tilfældet her var, da han ellers kunde vcere kom-