Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
236 Luftelektricitet og Lynaflederen. Parti findes. En saadan Stang og dens Befæstelse er afbildet i Fig 159. Ledningen fra Stangen ned til Jorden udføres ogsaa ,gjierne af Jern med oxydhindrende Belæg. Det bestaar enten af rundt Smedejern med */2 til % Toms Diameter som Stangen eller ogsaa af en Remse af tykke Jernplader. Det er absolut nødvendigt, at denne staar i en fuldkommen ledende Forbindelse med Stangen, og at mulige Skjpdninger ogsaa udfpres saa, at Ledningsevnen ikke i disse formindskes. Endelig kommer vi til Ledningens i Nedbringelse i Jorden. Tprt Jordsmon er iscer paa GrUnd af den mellemkom- _ I mende Last en yderst slet Leder; derfor * ■ maa man paa ingen Maade blot grave S Ledningstraaden ned heri, man vilde da opnaa det modsatte af, hvad man Ul- sigter. Derimod er Vand og følgelig ogsaa vandsyge Jordlag eller endnu bedre Kilder og Syer Udmærkede Ledere. Man B sørger derfor altid for at føre Ledningen hen til saadant Terræn, f. Ex. ned i en L Brønd. Da Kul er en god Leder, kan man gjerne Udføre den Underjordiske Led- ning ved at fylde en lukket Grpft med Trceklll, føre Metalledningen ind i denne, og ligeledes fortsætte Kulledningen med -----.X - en Metalstanq ned til Vandet. For ftørre q----Sikkerheds Skyld bør man lade den sidste Ftg. 159. -yiraflederens Ledningen forgrene sig for des e nø" lettere at fordele Elektriciteten. 5)vordan en Lynafleder i det Hele anbringes sees af hosstaaende Fig. 160. Lynaflederens Veflyttelse strækker sig knn over et vist Rum, der afhænger af dens pverste Stangs Hpide; man regner, at den beflytter fuldkommen en Flade med Radius lig dens dob- belte Længde. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt, maa man derfor anbringe flere Lynafledere. Hvis der i en Bygning findes ftørre Masser af Metal i Nærheden af Ledningen, bør disse for Sik- kerheds Skyld sættes i ledende Forbindelse med Lynaflederen. Hvis dette ikke er Tilfældet kan man nemlig resikere, at Lynet ved sin Gang gjennem Ledningen foraarsager Jndnktion af Elek- tricitet i Metalmassen, hvorved Farer funne opstaa. Franklin opstillede den fprste Lynafleder, der i alt væsentligt lignede den her bestredne, paa et Hus i Filadelsia i 1760, og