Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Den elektriske Telegraf. 275 Naar Telegrafdepeschen først er sat ved Hjælp af Sætte- apparatet, gaar altsaa selve Telegraferingen fuldstændig maftin- mæssig, aUtoniatisk, og da den paa denne Maade gaar særdeles hurtigt for sig (indtil 100 tyveords Telegrammer i Timen), er det af stor Betydning ved Stationer, hvor der er meget at be- stille. Medens en passer Trykapparatet, kan jo nemlig en eller flere andre i Forvejen sætte andre Depescher paa Scetteapparatet. Som før bemærket er imidlertid dette blot et Kontorappa- rat, der ganske kan Udelades, og Telegraferingen sker da umid- delbart ved Haanden. Til den Ende er ogsaa Trykapparatet selv forsynet med en Klaviatur, hvorpaa Bogstaverne og Tallene er indgraverede. I Lighed med Indretningen i Scetteapparatet er der ogsaa her anbragt en Valse eller Axe, hvorpaa der staar Hager i skrueformig Orden. Naar en Taste anslaaes, støder dennes Stift an mod den tilsvarende Hage, en Strøm fætter øjeblikkelig Trykapparatet paa saavel den afsendende som mod- tagende Slation i Bevægelse, og det rette Bogstav trykkes paa begge Steder. Hastigheden, hvormed man i dette Tilfælde kan telegrafere, beror naturliget» paa Betjentens Dvelse, men selv i ugUnstigste Fald er den ved Olsens Apparat % større end ved HUghes, ligesom Betjeningen ikke er saa anstrengende, da man nemlig kan gjøre jaa langt Ophold, man vil, mellem Tasternes Anslaaing (Urverket staar jo i Mellemtiden); medens ved Hughes Apparat Telegrafisten maa være i uafbrudt, rastløs Aktivitet, indtil De- peschen er færdig telegraferet. Valsernes Omdreiningshastighed er meget stor, nemlig 180 Gange pr. MinUt. Apparatet har med meget Held været prøvet saavel her i Landet som andet- steds, og det synes at m mitte have en Fremtid for sig, stjpnt det jo er temmelig kompliceret og derfor ikke saa let at reparere, naar det kommer i Ustand. De kemiske Virkninger, har vi seet, var det fyrste, man be- nyttede sig af som Meddelelsesmiddel gjennem en galvanisk Strøm. Senere er atter samme Tanke buffet op, men i forandret Skik- kelse; det er Dekompositionen af Salte, som derved forandrer Farve, man har forsøgt anvendt til at give Skrifttegn paa Mod- tagelsesstationen, saaledes ved Cassellis Pantelegraf. Man skriver her paa et ledende Tinfoliebelæg med et Uledende Blæk. Der bevæger sig nu herover frem og tilbage med ganske kort Afstand en Naal, og Apparatet er saaledes indrettet, at der gaar en Strøm gjennem Linien, hver Gang, Naalen kommer over Skrifttrækkene. Paa Modtagelsesstationen bevæger en Naal sig aldeles ligedan paa et præpareret Papir, som herved faar de samme Skrifttræk frem, men bestaaende af fine paralelle Smaa- streger. Apparatet virker imidlertid langsomt og har ingen An- vendelse faaet.