Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Den elektriske Telegraf. 279 En saadan Undervands-Ledning forholder sig omtrent som en Leydnerflaske, hvor Kobbertraaden er det indre Belæg, Vandet det ydre, og Guttaperkaen svarer til det isolerende Glas. Der vil derfor bindes en hel Del Elektricitet i Kobbertraaden, saa at først efter en længere Tids Forløb en elektrisk (Strøm vil knnne naa frem gjennem Ledningen til den anden Ende af Traaden; Apparatet maa først til en vis Grad lades. Hvis man anvendte en stærk Strøm, kande denne Ladning blive saa stærk, at den modsatte Elektricitet i Traaden og de nærmeste Vandpartikler udenom forenede sig tvers igjennem Gnttaperkaen, hvorved Traa- dens Isolation ophprte, og Kabelen var ødelagt. Man maa af denne Grund ikke anvende nogen stærk Strøm; men da en saa lang Ledning, som der s. Ex. ved de transatlantiske Kabler er Tale om, yder en stor Biodstand ni od strømmende Elektricitet, saa vil Følgen heraf være, at Strømmen, inden den naar frem, er i den Grad svækket, at det er umulig selv at faa en Over- drager til at virke. Man kan altjaa ikke benytte sig af et al- mindeligt Modtagelsesapparat. Man benytter i Stedet et af Englænderen Thomson kon- ftrueret Speilgalvanometer, hvorved man sættes i Stand til at aflæse endog de allerubetydeligste Afvigelser i en Magnet- naals Stilling. Det bestaar af et almindeligt Galvanometer, hvis Naal, der er ganfle let og ophængt i en enkelt Kokontraad, langs sin Axe er forsynet med et lidet og let Speil. Apparatet er fast anbragt paa et solid muret Underlag, der ikke staar i Forbindelse med den omgivende Bygning, forat være i desto høiere Grad sikret mod Rystelser ndenfra. I større Afstand fra Galvanometret er opstillet en Elfenbensskala, rinder hvis Nirl- punkt en trang Spalte Udsender en smal Lysstribe fra en bagen- for staaende Lanrpe mod Galvanometrets Sveil. For atStraa- lerne skal samles i Speilet, er der foran i en Afstand lig Brcend- vidden opstillet en konvex Lindse. Rummet et forøvrigt mprkt, og Telegrafbetjenten betragter gjennem en Kikkert Skalaen. Naar der ingen Strøm gaar gjennem MUltiplikatorens eller Galvanometrets Traadvindinger, vil Naalen og dermed Speilet staa i den magnetiske Meridian; den af Speilet reflekterede Lys- stribe vil da vise sig ved Skalaens Nulpunkt. Men saasnart en Strpm fendes gjennem Linien, vil denne ved at passere Galva- nometrets Vindinger bringe Naalen og dermed Speilet til at dreie sig en, om end aldrig saa liden Smule til den ene eller anden Side. Dels paa Grund af den ikke ubetydelige Afstand mellem Skalaen og Speilet, dels fordi det reflekterede Billede beflriver en dobbelt saa stor Vinkel som Speilet selv, vil man paa Skalaen tydelig knnne iagttage den mindste Bevægelse. Ved at sende lidt stærkere eller svagere Strpm gjennem Linien, vil man knnne faa Naalen til at gjsre ftørre og mindre Udflag,