Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Telefon, Mikrofon, Tasimeter og Fonograf. 287 fugtes, og der opstaar temmelig betydelige Udslag, om man knn lægger paa den en ganske svagt fugtig Papirstrimmel. Fonografen. Inden endnn Forbauselsen over Telefonen havde lagt sig, og medens man endnu fim var kommen til de fprste Forsøg med det nye, besynderlige Instrument, hørte man atter fra Amerika om et endnu vidunderligere, der kaldtes Fcmv- -graf eller Lydflriver, og hvorom der fortaltes de Underligste Ting. Beretningen lsd som det bekjendte Munchhausens Eventyr om Tonerne, som frps fast i Hornet for siden i det varme Værelse atter en for en at fremkomme, eftersom de tpede op. Man talte, hed det, ind i et Instrument, som derved indridsede sine besyn- derlige Tegn i en Metalplade. Senere kande man paany, om det saa skulde være efter Aarhundreders Forløb, faa Maskinen til Ord for Ord og med den talendes Stemme at gjentage det sagte. Man kunde gjerne sende Maskinens Skrift i Posten til en Ven; havde denne blot samme Slags Instrument, kllnde han faa hyre den kjceres Stemme tale i Stedet for de kolde Skrifttegn. Den feirede Sangerinde behøvede ikke længer at reise Verden om; HUN kunde blot hjemme paa sit Værelse synge sine Toner for det lille, tause Instrument, i hvis Plade de indgra- vedes: siden knnde de saa gjentages, hvor man vilde, og Sangen henrykke Tilhørere, længe efterat Stemmen var brnsten, og Jor- den dækkede den, som sang. Det vilde være forbi med alle Hnr- tigstrivere, alle Staalpennefabrikanter, og mange mange andre. Saaledes omtrent lyd de fyrste, begejstrede Beretninger, og om de end var temmelig overdrevne, om Fonografen kanske aldrig kommer til at spille den store Rolle, som man i Be- gyndelsen var tilbvielig til at tro, saa bliver den dog altid en interessant vg vidunderlig Opfindelse, allermcerkeligst kanske derved, at JnstrUmentet er saa uendelig simpelt. Det var atter den samme Thomas Edison, som digtede dette nye Eventyr ind i Virkeligheden i Begyndelsen af 1878. Fonografen bestaar af en Cylinder, i hvis Overflade er inddreiet en SkrUelinie, og som ved en Svev kan sættes i Omdrejning. Axen bestaar Udenfor Cylinderen ogsaa af en Skrue, hvis Stig- ning er saadan, at en Omgang hos denne nøiagtig svarer til en Omgang hos Cylinderens Skrnelinie. Da nn videre Lagrene er dannet som Møtrikker for Axeskruen, saa indsees det, at Cylin- deren Under Omdrejningen ogsaa vil bevæge sig stadig Ud til Siden. Axen er forsynet med et lidet SvinghjUl forat gjpre Bevægelsen jævnere. Paa Instrumentets Underlag er fæstet det Apparat, hvori man taler. Det bestaar ligesom den pverste Del af Telefonen af et Mundstykke med kegleformig Aabning, hvor- Under er spændt et omtrent 7io Linie tykt Jernblik, og til hvis undre Side er fæstet et Par smaa Stykker af GUmmi-elastikum. Imod disse hviler en Staalfjcrr, der paa sin yderste Ende bærer