Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

304 Kunstig Belysning. er nogenlunde stærk, de to modsatte Elektricitetsforter fremdeles vedblive at forene sig gjennem de mellemkommende Luftlag i Form af en liden, lysende Bile af forskjellig Styrke og Farve efter Strpmmens Styrke og de anvendte Polers Natur. Lysningen opstaar derved, at smaa Partikler af Polerne rives med og af den udviklede stærke Hede bringes til Glødning. Englænderen Humphrey Davy var den fyrste, som i 1813 frembragte et saadant elektrisk Lys. Som Poler benyttede han to Udglpdede Stykker Kril og fik frem en Flamme af klart, hvidt Lys, og som havde en saa høi Temperatur, at selv Pla- tina smeltede deri. Til Udviklingen af Elektriciteten brugte han et Uhyre stort galvanisk Batteri med ikke mindre end 2000 Ele- menter. At anvende galvaniske Batterier til selektrisk Belysning kan der dog aldrig være Tale om i det daglige Liv, og herpaa tænkte heller ikke Davv. Man maatte have ganske anderle- des billige Elektricitetskilder end disse, der sluger saa Uhyre Mængder Metal og Syrer og desnden frembringer ildelngtende og tildels skadelige Gasarter, ligesom de ogsaa kræver meget Ar- beide at holde i Orden og let kommer i Ustand. Man er af disse Grrmde gaaet over til som Elektricitets- kilde at benytte elektromagnetiske Ind Uk ti ons appa- rat er. I et foregaaende Afsnit er Theorien for disse Udviklet, og denne er nu bragt til Anvendelse paa forskjellige Maader. Maskinen sættes i Bevægelse af en Dampmaskine eller med Vand- kraft, og den elektriske Strøm frembringes ved JndUktion iTraad^ vindingerne. Den fyrste Maskine til dette Brug konstrileredes af Nollet, der brugte et stort Antal faststaaende Hesteskomag- neter og ligesaamange Jndnktionssneller. Senere har en Mængde andre konstrueret meget sindrige og stærke Apparater, som Siemens, Wilde, Ladd, Lontin og Gramme. Da Magnetismen i de permanente Magneter lidt efter lidt taber sig, saa anvendes nu blot en svag permanent Magnet, der er omgivet med en Traadvinding; idet Maflinen sættes i Gang, fremkalder Magneten en JndUktionsstrpm i Traaden, denne Strøm forøger derved strax Magnetens Styrke, og stærkere og stærkere Strømme induceres, indtil den yderste Grændje er naaet. Denne Elektro- magnet frembringer saa atter de Jnduktionsstrømme, der ledes til Belysningsapparatet. Grammes Maskine,.der er den for Tiden mest anvendte, stiller sig fra de andre væsentligst i Elektromagnetens Konstruk- tion; Maskinen selv kan ipvrigt anordnes paa forfljellig Maade. Bedst fatter man nmligens Principet af den i Fig. 188 afbildede lille Maskine for Laboratorier, og som ikke egentlig er bestemt for elektrisk Belysning i større Maalestok. SON er den sammensatte Hesteskomagnet, S er Syd-, N er