Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Broer. 317 Broens Styrke var npdvendigt at have Siderne hele og undgik paa denne Maade ogsaa det uhyggelige Mørke, der raadede i Rørbroerne. Da videre den hensigtsmæssigste Form for en Bjælke, der Understøttedes ved sine to Ender, er en større Høide paa Midlen og aftagende mod Enderne, saa faar Gitterets Over- og Underside oftest en buet Form, og Brobanen er da horizon- talt fæstet til den nederste Brie. En saadan Gitterbro er Albertbroen ved Saltash i Eng- land; den har en samlet Længde af omtrent 900 Fod, hvoraf 2 Spænd paa vel 430 Fod. Midt i Elven er reist en Pillar. Bunden ligger her 70 Fod under Overfladen, og den var saa blpd, at man maatte arbeide sig 20 Fod ned i den for at faa tilstrækkelig Støtte for Pillen. Dette skede derved, at man nedsænkede en Jerncylinder, 36 Fod i Gjennemsnit og 100 Fod hpi; den sank ved sin egen Tyngde ned gjennemMudderet, som derpaa tilligemed Vandet blev bortbragt. Indeni Rpret opbyggedes saa en solid Granitpille, hvorpaa anbragtes 4 Jernssiler med Mllr- mellemlag. Nogle af de mest storartede Gitterbroer er Weichselbroen ved Dirschau, Elbbroen ved Hamburg og Rhinbroen ved Mainz. Den første byggedes af Tydfkeren Lentze 1850 — 57 og har en samlet Længde af 2700 Fod, fordelt paa 6 Spænd as indtil 390 Fods Vidde; Gitrenes Over- og Underkant er forpv- rigt ved denne horizontale. Hængebroer. For meget store Spændvidder forslaar imidlertid ikke heller disse Konstruktioner; man er da ofte nød- saget til at gribe til Hængebroer. Den fyrste byggedes i 1796 i Nordamerika, og snart efter fik de Indpas ogsaa i Europa. En af de fprste Broer, der i større Maalestok her byggedes efter dette Princip, var den før nævnte Hængebro ved Menai- Strcedet i 1818. Paa de to Bredder mures der op særdeles faste Taarne, og over disse fpres saa to Jernkjeder eller senere stærke Jern- traadsliner, hvis Ender befæstes solid i FjeldgrUnden udenfor Taarnene. Kjederne kommer saaledes paa Grund af sin Tyngde til at hænge i en svag Bue, spændt fra Taarn til Taarn. I disse ophcenger man saa atter i Jernkjeder eller Stænger selve Brobanen. En af de især paa Grund af sin Hvide mærkeligste Hængebroer fra den fprste Tid er en ved Freiburg i Schweitz, se Fig. 194. Den har et Spænd af 742 Fod og en Hvide af 160 Fod over Dalbunden. Senere er der ogsaa nær Freiburg spændt en anden i en Hvide af 300 Fod. Flere as de første saadanne Broer havde imidlertid en Uhel- dig Skjcebne, idet de pludselig styrtede ned, rimeligvis foraar- saget ved de Rystninger og Undertiden regelmæssige Svingnin-