Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Luftballoner og Luftfart. 327 kun at hceve disse ved Markis d'Arlands Forestillinger; denne erklærede sig selv villig til at følge med, og endelig blev ven ønskede Tilladelse given. Den 21de Oktober endnu i samme Aar steg de dristige Rei- sende ind, der blev stukket Ild paa Halmen, og Ballonen hævede siq langsomt og majestætisk i Veiret fra Slottet Mnette, et Stykke udenfor Paris i Boulogneskoven. Passagererne kimde efter Be- hag stige og synke, eftersom de forøgede eller formindskede Ilden, og de steg efter 25 Minuters Fart i god Behold ned paa den anven Side af Paris. Der var da imidlertid, som man havde frygtet, brændt flere Huller i Ballonens Træk, og ogsaa Rebene var noget beskadigede af Ilden. Lnftfarerne blev modtaget med en uendelig Jubel ved sin Tilbagekomst. Dette bragte Charles og Robert til 1ste December s. A. fra Tuilerierne at stige op i en Charlier. De kom ogsaa lykkelig og vel ned omtrent fire Mil Udenfor Paris efter to Timers Fart i en betydelig Høide. Ballonen blev, da de sklllde stige ud, holdt fast af nogle Bønder, Robert kom strax Ud, nten saa rev et Vind- stød Ballonen igjen tilvejrs; lettet for en stor Del af sin Byrde steg den pludselig til over 12,000 Fods Hvide, men ogsaa Char- les slap lykkelig ned strax efter. Charles havde allerede ved denne Ballon anvendt godtsom alle de Forsigtighedsregler, som ogsaa senere har været i Brug, ligesom Ballonen selv bestod af Silke overstrøget nled Gutta- perka, for at giøre den mere ugjennemtrængelig for Gasen. Skjynt Montgolfieren endnu en længere Tid holdt sig ved Si- den af Charlieren, og der med begge Slags Balloner i den føl- gende Tid blev foretaget en stor Mængde Luftfarter, fik dog de sidste paa Grund af den mindre Fare, der var forbunden med Opstigningen, og deres større Bæreevne et afgjort Fortrin frem- for de fyrste, og Montgolfieren benyttes nu blot en enkelt Gang ved festlige Tilstelninger, hvorved man ikke har til Hensigt at lade Mennesker stige med op. Charlier-Ballonen og dens Udstyr. De Balloner, der er bestemt til at føre Mennesker, er altid af Silke, gjennem- trcengt med en Kautschukoplysning; de har en Slags Pæresorm, idet den sverste, kugledannede Del nedentil afsmalner i en Spids. Ooer hele Ballonen er der Udspændt et Net af stærke Snore, se Fig. 200; dette løber nedentil sammen i solide Tonge, hvor- til man fæster den saakaldte Gondol, som er bestemt til at bære Passagererne og de løse, til Ballonens Udstyr henhørende Dele. Nettet bruges, for at Tyngden as Gondol med Indhold skal fordeles over den hele Ballons pvre Flader, hvorved den ikke Udsættes for at rives itu af Vægten. Gondolen selv er i Rege- len forarbejdet som en Kurv af Spanskrørfletning, for at være let og paa samme Tid stærk.