Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Luftballoner og Luftfart. 335 har her benyttet fæstede Balloner til derfra at foretage Rekog- ' noteringer af Fiendens Stilling, saaledes under nogle af den første franske Repnbliks Krige. I den sidste franfk-tydske Krig 1870—71 anvendtes de, som bekjendt, ogsaa særdeles hyppig, dels til Rekognoscering, dels til at bringe Meldinger fra det indefluttede Paris til det øvrige Frankrig, som atter sendte sine Underretninger tilbage ved medbragte BrevdUer; dels benyttedes de ogsaa som den eneste Udvei, hvormed man formaaede at flippe ud af den belejrede Stad. Der var her dannet en hel Luft- skipperskole for at erstatte den stadige Afgang paa svede Seilere. En af disse Balloner, „La ville d’Orléans", med de to Franflmcend Ro lier og Deschamps foretog vel den eventyr- ligste Fart af alle og tillige den længste hidtidige LUftreise, man fjender til, idet den som bekjendt faldt ned i Norge. Den steg op den 24de Novbr. 1870, Kl. 11,40 Min. om Aftenen. En stærk Taage hindrede snart Luftskipperen fra at se det mindste; den Brusen, de hørte, og som skyldtes Nordspens Bplger, ansaa de for Larmen af Jernbanetog. Da Dagen bryd frem, lettede Taagen, og de saa tiu hele deres forfærdelige Stilling: Hav 3000 Fod Under dem og til alle Sider, saa langt Øiet naaede. In- gen af de mange Skibe, de for henover, syntes at lægge Mærke til deres Signaler uden en fransk Korvet, der strax beredte sig tit Hjælp. De trak nu i Ventilen, men det viste sig til deres Forfærdelse, at de, da de næsten havde naaet Havfladen, var saa langt fjernede fra Skibet, at ingen Hjælp længer var mulig. De kastede Ballast og en Brevpakke overbord, og Ballonen steg atter til en Høide af 12,000 Fod; de indhylledes ogsaa paany i Taage og besluttede nu i sin Fortvivlelse at antænde Gasen, men heldigvis var det dem umulig at faa Ild. En Stund efter da- ler de stærkt, støder an mod et sneklædt Fjeld og kaster sig Ud af Ballonen, som atter hæver sig for siden at falde ned ved Foden af Rore-Fjeld i Hallingdal. De var selv kommen ned paa Lid-Fjeld i Telemarken og fandt heldigvis Vei til en Hytte, hvor de fik gjort op Ild. Snart kom der Folk til og førte dem videre ned til Bygden. Klokken var 2,35' Efterm, Dagen efter at de havde forladt Paris, da de steg ud, efter saaledes paa 14 Timer og 55 Min. at have tilbagelagt en Veilængde af 145 norske Mil. Ved Pariser-Udstillingerne saavel i 1867 som 1878 har der været benyttet en saakaldt „Ballon captif“, en med et stærkt TvUg fastholdt Ballon, til dermed mod en vis Betaling at fore- tage Opstigninger, hvorved man fik en prægtig Udsigt over Pa- ris og Udstillingsbygningerne. Ved Hjælp af en kraftig Damp- maskine vindedes ToUget ved Nedstigningen ind.