Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Skydevaaben og Torpedoer. 351 man anvender flere mindre Ovne, hver med 2—4 Grafitdigler. Na ar Staalet har den tilbørlige Flydenhedsgrad, heldes Ind- holdet fra alle Digler i et stort, heftigt glødende, ildfast Kar, fra hvis traktformige Bimd det ledes til Formen. Det vilde dog, selv om det ikke var saa vanskeligt at faa de Uhyre Mas- ser Stybestaal samtidig smeltede, ikke være hensigtsmæssigt at støbe hele Kanonen i ét, da Afkjolingen vilde blive altfor for- stjellig nær Overfladen mod i det indre og derfor Massen uegal, følgelig ogsaa Spændingen i Kanonvæggen forskjellig. Man sts- ber derfor det egentlige Lob for sig og driver udenom dette flere Staalcylindre i glødende Tilstand, som ved de engelske Smedejerns-6oil8. De sveitses dog ikke som disse, men smides Ud af store Støbestaalsblokke nnder umaadelige Damphammere (Krnps største veier 1000 Centner). De lette Feltkanoner der- imod støbes i ét Stykke. Riflerne, hvis Antal mindst er 3, løber for nær Kano- nens Bund paralelle ndigjennem Løbet i en Svirallinie. Denne Linies Stigning o: den Længde, hvorpaa den har dreiet sig én Gang om, er forskjellig og altscia ogsaa den Hastighed, hvormed Projektilet Under forresten lige Omstændigheder roterer. Seet bagenfra dreier Riflerne sig oventil fra venstre mod hvire paa ganske faa Undtagelser nær i alle Landes Kanoner. Projektilet vil paa Grnnd af sin Form og den ved Riflerne meddelte No- tation faa en Afvigning til Siden (Derivation), der tiltager med Afstanden og vil ffe tilhøjre for de med hyirevredne Rifler forsynede Kanoner, tilvenstre for de andre. Til denne Deriva- tion maa der naturligvis tages Hensyn ved Kanonens Ind- stilling Riflernes Antal og Form er forfljellig for de forskjellige Lande og beror foruden paa Kanonmaterialet hovedsagelig paa, om man bruger Mund- eller Bagladningskanoner. I første Til- fælde er der færre end i sidste, dog aldrig nnder 3. ' Hvis man anvender MUndladning, foregaar nemlig Projektilets Styring ved Hjælp as Knaster af et eller andet Metal, der fæstes i en bestemt, til Riflerne svarende Orden paa den cylindriske Del af Svidskuglen, og det bliver da af Vigtighed at have saa faa Rifler som mulig, baade for at Løbet ikke skal slides formeget og for det Spillerums Skyld, som paa denne Maade aldrig ganske kan Undgaaes, og som forøges med Riflernes Antal. Hvis man derimod anvender Bagladning, saa omgiver man Jernknglen med en Blymarttel eller Kobberringe, der har en ganske lidt større Omkreds end den riflede Del af Løbet og som ved Krudtets Explosion drives ind i Riflerne. Det bløde Metal kan ei skade disse, og der bliver ikke noget Spillerum, hvor- for Riflerne her er forholdsvis talrige, og skarpkantede. Herved bliver Styringen bedre og følgelig Trceffesikkerheden større end