Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Skydevaaben og Torpedoer. 355 altid i en ftørre Vinkel (25°—45°) mod Horizonten, og Bomben beskriver derfor altid en hyt Bne. Haubitsen anvendtes ogsaa dels paa denne Maade, dels som en almindelig Kanon og ka- stede altsaa da Granaten nb i mere horizontal Retning. En Eiendommelighed ved disse Stags Skyds er, at den Del af Løbet, hvori Ladningen for den væsentligste Del kommer til at ligge, er trangere end det øvrige Løb, hvorved man lettere sættes i Stand til at formindske Ladningens Størrelse, hvad der er af Vigtighed, naar Projektilet ved en saadan stærk bueform!g Bane skal falde ned paa rette Sted, selv naar Afstanden bli- ver kort. For at bevirke Antændelsen af Sprængstoffet var der i den Slæbning, hvormed Bomben eller Granaten var forsynet, og hvorigjennem den fyldtes, stnkket et hnlt Trærør, fyldt med haardt pakket Melkrudt, der ved Skuddets Afløsning antændtes af Ladningens Ild. Virkningen var, naar blot Kuglen sprang i rette Dieblik, ofte meget stor; men netop i denne Henjeende viste de sig util- fredsstillende. Undertiden faldt Trærpret ud under Farten, im- dertiden blev dets Krudt slet ikke antændt eller forplantede ikke Ilden til den indre Sprcengsats, og undertiden forbrændte det saa langsomt, at man, efterat Bomben var faldt ned, fik Tid til at rive Brandrøret nd eller slukke dets Ild. De syntes en Tid ganske at skulle forsvinde, men det er mu- ligt, at de atter i en nær Fremtid vil komme til at spille en Rolle i særegne Tilfælde. Ved de nu almindeligst brugte Sprceng- projektiler benyttes almindelige rislede Kanoner saavel ved Po- sitions- som Feltskydset. Men det er da nødvendigt paa For- haand at krlnne bestemme det TidspUnkt, da man vil have, at Kuglen stal sprænges; man maa have et Brandrør, der er tem- pi erbart, som det kaldes. Det fyrste saadallne konstrueredes af den belgiske General Bormann. Det bestod af et cylindrisk Metalstykke, hvori der- fra en ringformig, mec> Melkrudt pakket Fordybning ledede en Kanal ind til et lidet Rum, fyldt med Krudt og lukket nred en tynd Skive. Ved Sprængningen af denne forplantedes Explo- sionen til selve Bombens eller Granatens Indre. Over den med Melkrudt fyldte Rende laa en tynd Metalskive, der var inddelt i lige store Dele, svarende til en Forbrændingstid af et halvt Sekund. Ved itu at aabne denne paa et vist Sted, vilde Krudtet ved Skuddets Affyring tændes her, og Ilden efter den paa dette Punkt af Skiven angivne Tids Forløb have forplan- tet sig i Renden hen til den Kanal, der førte til Krudtkammeret. De senere konstruerede Brandrør er væsentlig blot en Udvikling og Forbedring heraf. Ved den nu brugdige Kegleform ogsaa for slige Projektiler, der