Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

358 Skydevaaben og Torpedoer. er længst til den ene Side, falder der fra et ovenover anbragt Magasin, delt i 10 Rpr, hvoraf atter hvert rummer 10 Patro- ner, en Patron ned i hver Udskjæring i Pladen. Ved den mod- satte Bevægelse af Haandtaget fores Pladen med Patronerne til den anden Side, saa at de kommer foran hver sin Pibe og fø- res ind i disse af Stedbundene. Tisse er fæstede til en Støbe- jernsplade, der fyres frem og tilbage ved den samme Bevægelse af Haandtaget, der ogsaa bevirker Spændingen, Frigørelsen af Slaghammernes Spiralfjcere og Uddragningen af de tomme Patronhylser fra forrige Sknd. I den senere Tid har man kouskrneret Milraillpserne an- derledes, saa at man kan udskyde Projektiler af ligetil 1 K Vægt; medens de ældre, kun for Gevcerkugler konstrnerede, mere og mere gaar af Brug. De nye Mitraillpser er tænkt anvendte især i Marinen mod smaa pantsrede Kanonbaade. I 1878 er for den franske Marine antaget en saadan H otschies Mitrailløs med 5 revolverende Piber og med et meget forenklet Lade- og Affyringsapparat; Rekylen (Skuddets Stpd bagtil) opfanges her af en massiv, større Stødbnnd, hvad der er aldeles nødvendigt, naar man skal skyde med prindstunge Projektiler. Ogsaa Palm- krantz og Winborgs Kuglesprøjte er bleven omdannet med samme Formaal; den nye Konstruktion af denne har ogsaa 4—5 Piber og udskyder 1 K tunge Staalprojektiler. 2. Haaudskydevaaben. Ikke længe efter de før fte Kanoner fremtraadte ogsaa Haand- skydevaaben, men endnn saa tunge og nfUldkomne, at der maatte to Mand til at haandtere dem. De bestod gjerne af et Jern- løb og et Kammerstykke, som forenedes ved Sideskinner og Kile. De anbragtes oftest paa en Bnk eller en Gaffel med Træfod. I Midten" af det 14de Aarhnndrede fandt man dog paa at bortkaste Forløbet og forlænge Kammerstykket, samtidig med at man støbte Nyrene af Bronce, hvorved fremkom lettere Vaaben; vi- dere forsynede man dem bagtil med en Slags Kolbe eller Stok, saa at det nu blev muligt, om end med noget Besvær, for sn Mand at bære og afskyde dem. For at formindske Rekylen anbragtes dernæst fortil paa Piben en Hage til Anlæg mod Brystværn, og Vaabenet fik derefter Navnet Hagebøsser. Hvad der især bidrog til at gjpre Sigtningen og Affyrin- gen tungvindt var, at man endnu ikke havde opfUndet nogen anden Maade til at antænde KrUdtet end ved Hjælp af Lunter, idet de ældste Vaaben fun havde en Fængpande for Fcengkrudtet. Man fik paa denne Maade kUN den ene Haand fri til Stptte for Geværet. Hageskytten medfvrte sædvanlig 1 IB Krndt i smaa