Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 8. 92 Hvide Sande-Kanalen er saa kort og dens Tværprofil saa stort, at Modstanden imod Vandets Bevægelse i selve Kanalen kun er ringe imod den Højdeforskel, som frembringer Vandhastigheden. De Hastigheder, som fremkommer i Gennemløbet, er derfor uafhængige af dettes Størrelse, selvfølgelig bortset fra, at en Højdeforskel er længere om at udligne sig ved en lille Gennemstrømningsaabning end ved en stor. Vandhastigheden kan derfor regnes efter Formlen v = V 2 g h eller: for dagligt Flodskifte h = 0,4 v = 2,8 m/Sek. - Sommerblæst maaskeh = 1,0 v = 4,5 — - Stormflod h = 2,0 v = 6,3 — - højeste Flod h = 2,5 v — 7 — Gaar man ud fra, at en Vandhastighed af ca. 1 m er ved Grænsen af, hvad der bevirker Udskæring i Sandbunden, vil en Vandstrøm af Dybde d i Overfaldsaab- ningen kunne skære ud i Sandbunden bag Dæmningen til en Dybde D, hvis Forhold til d vokser med Vandhastigheden. Dersom Gennemstrømningsaabningen er bred i Forhold til Dybden, vil Strøm- mens midterste Del ikke brede sig væsentligt til Siderne, og den Dybde D, hvortil der kan ventes Udskæring, vil være D = v d. Anvender vi dette paa de foreliggende Forhold, har vi: 30. Juni 1913: cl — 6 D = 17 v = 2.8 wh = 0,4 m/Sek. 31. August 1913: d= 4 D = 18,5 v = 4,6 uo h — 1,1 — 7. November 1913: cl = 6 D = 36 v = 6 h = 2 — 33. Oktober 1914: d = 12D = 28 v = 2,3 go h = 0,3 — Det maa nu erindres, at de nævnte Dybder kun vil være fremkomne eller kunne eftervises, hvis der ingen større Sandvandring har fundet Sted, altsaa naar Gennemløbet har været forholdsvis lille og i rolige Tider. De to første Eksempler refererer sig til saadanne Forhold. De anførte Dybder er tagne efter Pejlingskortene, og de beregnede Hastigheder synes rimelige efter Aarstiderne. I det tredie Eksempel fra 7. November 1913 er d givet og Hastigheden 6 m/Sek. forudsat svarende til Stormfloden. Deraf er Dybden 36 m beregnet, en Dybde, der mere end fuldt ud forklarer Molernes Sammenstyrtning og delvise Forsvinden. Efter hvad der er oplyst for mig, var de pejlede Dybder efter Molernes Sam- menbrud ikke stort over 15 m, hvilket meget naturligt forklares derved, at Sand- vandringen blev overordentlig stærk efter Profilets mægtige Udvidelse, da Molerne sank. I det fjerde Eksempel fremgaar Dybderne d = 6 m D = 28 m af Pejlings- kortet 23. Oktober 1914, og Beregningen viser, at den stedfundne Udskæring vilde kunne frembringes under yderst rolige Vejrforhold med et Flodskifte endog under det daglige. Dersom det store Gemiemløbsprofil ikke havde medført Betingelser for stærk Sandvandring, vikle Udskæringerne have kunnet være overordentlig meget dybere. Eksemplet understreger i en uhyggelig Grad den overordentlig store Fare, som den nuværende Tilstand rummer. Anvender vi vore Beregninger paa det Moleprojekt, som væsentlig var færdigt i August 1913, altsaa med d = 4 m og en stor Bredde 40 m, vil vi med en Storm- flodshastighed v = 6 m finde en sandsynlig Udskæring til Dybde D = d v = 24 m, hvilken Dybde vilde være fremkommen, selv om Gennemstrømningsaabningen ikke var bleven udvidet ved Bortskæring af Betonblokkene i Bunden. Udskæringen vilde have været meget effektiv, da Aabningens Tværsnit 160 m2 kun var ringe i Forhold til Kanalens ca. 1,200 m2 store Strømprofil, saaledes at Sandvandringen ikke kunde have