Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 9. 122 d. Afvanding ved en Kanal udfor Gjødelen. (Plan 4.) «. Arealer, der kan afvandes til Sundhed. Vandstanden er ikke stærkt varierende indenfor kortere Tidsrum og er uden pludselige stærke Stigninger og Fald, men det synes at være karakteristisk, at Vand- standen^stiger i November og December for gennem Januar, Februar, Marts og April atter at falde ned til Sommervandstanden, idet denne i de øvrige Maaneder er nogen- lunde konstant. Af de enkelte Maaneders Middelvandstande er udtaget de ugunstigste (højeste), nemlig: Januar 1901: 4- 0,52, Februar 1901: + 0,46, Marts 1911: + 0,50, April 1912: + 0,32, Maj 1911: + 0,25, Juni 1911: + 0,15, Juli 1911: + 0,12, August 1912: + 0,12, September 1901: 0,21, Oktober 1901: 4- 0,29, November 1911: + 0,42, December 1901: + 0,58. Deraf fastslaas den almindelige Sommer vandspand (April—Oktober) til 4- 0,21 og den almindelige Vintervandstand (November—Marts) til -j- 0,50. Vandstandens Svingninger kan ikke her tillægges nogen større Betydning til at holde Jorden sund, og den lave Middelvandstand for April—Oktober skyldes i høj Grad de egentlige Sommermaaneder, hvorfor Afvanding skoten maa sættes til det Tal,3 der kan siges at være fremherskende i Efteraars- og Foraarsmaanederne, hvilket er 4- 0,40 m. Ved til Afvandingskoten at lægge Afvandingsdybden (0,5 m) faas, at Arealerne over + 0,90 kan henregnes til Arealer, der kan afvandes til Sundhed, idet der som angivet tages Hen- syn til Tørvebund og Afstand fra Fjorden. fi . Arealer, der ikke kan afvandes til Sundhed. Som tidligere nævnt varierer Vandspejlet ikke stærkt indenfor kortere Tidsrum, og mellem de enkelte Aar er der heller ikke stor Forskel paa den almindelige Sommer- vandstand (April—Oktober), idet den saaledes er i 1901: ca. + 0,15, 1911: c. + 0,15, 1912: ca. 0,15 og 1913: ca. 0,0. Da Variationerne netop ligger lige over 0, er det for- svindende Arealer, der det ene Aar ligger tørt, det andet er oversvømmet. Paa samme Maade forholder det sig med Vintervandstanden (November—Marts), den var i 1901: ca. + 0,45, 1911: ca. + 0,40, 1912: ca. + 0,35, 1913: ca. + 0,40. Arealerne op til + 0,50 vil saaledes være udsat for langvarige Vinteroversvømmelser. I Henhold til det ovenstaaende og ved Betragtning af Planen ses, at Arealerne fra + 0,90 til 4- 0,50 vil være at henregne til Arealer, der aldrig eller undtagelsesvis oversvømmes (Gruppe /M). Arealerne fra + 0,50 til 0.0 vil være at henregne til Arealer, der i længere Perioder henholdsvis tørlægges eller oversvømmes (Gruppe /Ö3), medens Arealerne fra 0,0 til 4- 0,20 vil være at henregne til Arealer, der aldrig eller undtagelsesvis tørlægges (Gruppe /S4). Arealerne mellem 0,20 og ~ 0,60 maa henregnes til Arealer med saa stor sæd- vanlig Vanddybde (over 0,4 m), at Opgrøde anses for udelukket (Gruppe ,Æ5). Arealoversigt. b. Arealer, der kan afvandes til Sundhed. Ager................................................................................... 1997 ha Klæg....................................................... 125 - Klæg paa Sand.............................................. 185 - Klæg paa Tørv.............................................. 228 - Tørv. ., ..................................................... 0 - I alt. . . 2535 ha.