Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

129 Bilag 9. a. Afvanding ved Lavvandssluse. Rør af 2den Klasse 3400 ha å 600 Kr......................... 2,040,000 Kr. Naar der under denne Gruppe slet ikke forekommer 1ste Klasses Rørareal, skyldes det, at Vanddybden i Fjorden ved -4-0,6 m tiltager ret hastigt, saaledes at Arealer derudenfor skt ikke medregnes. b. Fri Udløbsaabning 150 m2. Rør af 2den Klasse 9526 ha å 600 Kr......................... 5,715,600 Kr. — 1ste — 1150 - å 1,500 —........................ 1,725,000 I alt... 7,440,600 Kr, c. Fri Udløbsaabning 350 m2. Rør af 2den Klasse 9901 ha å 600 Kr......................... 5,940,600 Kr. — 1ste — 775 - å 1,500 —........................ 1,162,500 __ 1 7>1034QQ Kr- d. Kanal udfor Gjødelen. Rør af 2den Klasse 3161 ha å 600 Kr............. ........................ 1,896,600 Kr. — 1ste — 6400 - å 1,500 —........................ 9,600,000 — I alt... 11,496,600 Kr, e. Kanal til Ho Bugt. Rør af 2den Klasse 11408 ha å 600 Kr.......................... 6,844,800 Kr. Beregnet Værdi af Engenes Udbytte. Medens man i det foregaaende har foretaget en skønsmæssig Vurdering af de Arealer, der paavirkes af Vandstanden i Ringkjøbing Fjord, og derved er kommen til meget forskellige Resultater, eftersom man har forudsat den ene eller den anden Form for Udløbets Ordning, skal man i det følgende opstille et Overslag over de Værdier, der formenes aarlig at kunne indvindes af de paagældende Arealer. For at simplificere Sagen, betragtes hele Arealet som Eng, idet man altsaa ser bort fra, at en mindre Part deraf for Tiden er Agermark, og uden at man indlader sig paa Betragtninger over, hvorvidt denne Part i Fremtiden bliver større eller mindre. Da de følgende Tal er at opfatte som Udtryk for Afgrødernes Bruttoværdi, og da Agerjord under i øvrigt lige Forhold giver større Bruttoudbytte end Eng, bliver de samlede Summer temmelig lave, naar alle Arealer betragtes som Eng; men for Sammenligning bliver denne Fejl af ringe Betydning. Hele Afgrøden er dernæst betragtet som Hø, uanset at en ret betydelig Del af Engenes Af- grøde indvindes ved Afgræsning, gennemsnitlig kan man antagelig regne med, at ca. 2/3 af Afgrøden bjerges som Hø, x/3 ved Afgræsning. Dette Forhold maa haves i Erindring ved Betragtning af de følgende Tal for Høafgrødernes Størrelse. Afgrøden er for de aller- daarligste Enge regnet til 1,500 kg Høværdi pr. ha, for de allerbedste til 6000 kg. Ved Vurdering af Høet er man gaaet ud fra den Forudsætning, at jo større Afgrøder en Eng giver, desto værdifuldere er Høet pr. Vægtenhed under iøvrigt lige Forhold. Denne Regel holder ganske vist ingenlunde Stik i alle Tilfælde, idet en Eng, der giver en lille Afgrøde, meget vel kan give Hø af fortrinlig Kvalitet, ligesom Hø fra yderige Enge godt kan være af grov Beskaffenhed. Men i store Træk tør man sikkert gaa ud fra, at den anførte Regel vil passe, i hvert Fald med de Arealer for Øje, der her kommer i Betragtning. Saaledes vil de meget betydelige Arealer, der under visse Udløbsforhold kan forudsættes ab ville blive bevokset med henholdsvis Katteskæg og Star, ikke alene give smaa Afgrøder, _____