Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

135 Bilag 9. Forsøget med Malkekøer gav følgende Resultat: Det med Agerhø fodrede Hold gav i 70 Dage 155,3 kg Mælk daglig pr. Hold. - Gesthø — — - i 70 — 150,2 - — - — Marskhø — — - i 70 — 146,5 - — — Mælkens Fedtprocent og Koernes Legemsvægt paavirkedes ikke af de forskellige Høsorter. Omregnes Forskellen i Mælkeydelse pr. 100 kg Hø, faar man 10,2 kg mere Mælk for Agerliø end for Gesthø og 16,6 kg mere for Agerhø end for Marskhø. Forsøget med Ungkvæg (i 1%—3 Aars Alderen) gav følgende Resultab: Tilvæksten var pr. Dyr i 70 Dage efter Agerhø 25,0 kg — - — i 70 — — Gesthø 19,7 - — - — i 70 — — Marskhø 15,6 - Denne Tilvækstforskel betinger en Mertilvækst af 1,9 kg pr. 100 kg Agerhø i Forhold til Gesthø og 3,4 kg mere for Agerhø end for Marskbø. Samtidig med at give disse Meddelelser betoner Forsøgslaboratoriet, at hvis man genrem Fodringsforsøg skulde fastslaa Værdiforholdet mellem de forskellige Høsorter paa fuldt betryggende Maade, maatte Forsøgene begynde noget tidligere paa Vinteren, end det ved de nu omtalte Forsøg havde været muligt, Høet maatte bringes til Forsøgs- gaardene den forudgaaeude Sommer, og Forsøget maatts udføres efter samme Plan i mindst 2 Aar. Da Forsøgslaboratoriet erklærede sig villigt til at gentage Forsøgene i Vinteren 1915—16, anskaffede Kommissionen det hertil fornødne Hø i Sommeren 1915 samt end- videre det til et Hold Ungkvæg fornødne Hø fra sur Engbund (væsentlig Starhø) i Be- tragtning af, at der under visse Afvandingsforhold maa forudsættes at opstaa betydelige Arealer af sur Eng. Naar disse Forsøg i Foraaret 1916 er afsluttede, vil der fra Forsøgs laboratoriet fremkomme udførlig Beretning om samtlige for Kommissionen udførte Fodringsforsøg. Det vil ses, at de foran refererede foreløbige Forsøg ikke bekræfter den gængse Opfattelse, at Saltvandshøet skulde være bedre Foder end Hø fra Ferskvands-Enge. Naar Agerhøet viser sig begge de andre Høsorter overlegent, kan dette antages delvis at hidrøre fra den lavere Vandprocent, der betinger en større Tørstofmasse pr. Vægtenhed af Høet. Men i Marsk- og Gesthøet er Vandprocenten, som det ses af Analysetabellen, meget nær ens. K. Hansen. Th. Claudi Westh.