Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

181 Bilag 12. overflade (dette især paa Grund af, at man ved denne Abstraktion er paa den sikre Side ved de Beregninger, hvor Tilstrømningsmængden har størst Betydning, nemlig ved de, der gælder Ferskvanclstilstand i Fjorden) og har som Værdier for disse Vandmængder benyttet følgende, der svarer til de i førnævnte Værk: Ramhusch: Studier over Ringkjøbing Fjord, Side 24, angivne, nemlig: Tilløb i Januar Maaned......................... 50 m3/Sek. — - Februar — ............................ 39 — — - Marts — .......................... 31 — — - April — ..................... 23 — - Maj — ........................... 21 — - Juni — ......................... 17 - — - Juli — ........................... 19 — - August — 19 — — - September — 20 — — - Oktober — .......................... 27 — — - November — ............................ 27 — — - December — 70 — Eksempelvis skal nævnes, at for at bringe Fjordens ca. 330 Kvadratkilometer store Vandspejl til at stige 10 Centimeter, naar Dclløbet til Havet var lukket, vilde der med ovennævnte Tilløbsmængde medgaa 1/'2 Sommermaaned eller 4 ä 5 De- cemberdage. V indens direkte Indvirkning paa F j o r cl v a n d s p e j 1 e t. Naar der i det ovenstaaende er nævnt Fjord vandstand, og naar der paa de til Beregningen af denne hørende Planer findes Kurver, der er benævnte med samme Navn, skal dette her förstaas saaledes, at et Punkt af Kurven betegner den Højde- beliggenhed, som Fjordens Vandspejl i det paagældende Øjeblik vilde indtage, hvis det var vandret (altsaa en øjeblikkelig Middelvandstand). De Afvigelser fra den vand- rette Stilling, som har Betydning i Sammenhæng med Kommissionens Undersøgelser, har deres Aarsag i Vindens Paavirkning af Vandoverfladen, idet Vinden kan foraar- sage en Forskydning af Fjordens Vand i Vindretningen, saaledes at der fremkaldes en Vandspejls-Højdeforskel (Opstuvning og Sænkning), livis Størrelse er afhængig af Vindstyrke og Dybdeforhold i Fjorden. Til Hjælp ved Undersøgelsen af, i hvor stor Udstrækning de ved Fjorden liggende Aarealer er udsat for Oversvømmelser eller mangelfuld Afvanding, og af Beskaffenheden af de Foranstaltninger, der kan træffes herimod, er der paa Plan 9 givet en Oversigt over Resultaterne af nogle ved Vandbygningsvæsenets Foranstalt- ning tagne Vaiidstandsobservationer paa forskellige Steder i Fjorden, nemlig ved Ringkjøbing, Lønborg, Kirkehøj, Haurvig og Sønder Lyngvig, alt for de Dage i Aarene 1911, 1912, 1913 og Dele af 1910 og 1914, livor Vindens Stuvnings virkning har været relativ stor. Som almindelig Regel, fra hvilken der næppe nok kendes Undtagelser, kan det siges, at alle egentlige Storme under deres Forløb skifter Retning saaledes, at „Vindhjørnet drejer med Solen“, •— fra Syd til Vest og Nord. Med sydlige og vest- lige Vinde stiger Vesterhavets Vandspejl, med nordlig (eller allerede nordvestlig) og med østlig Vind falder Vandet. De Storme, der sætter Højvande i Ringkjøbing Fjord, følger som Regel efter nogle Dages moderat sydlig Vind, der allerede har bragt lidt Højvande, hvorefter Vandstanden stiger stærkt under Stormens Drejning gennem Vest.