Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

32 bund og forskellige Indretninger) formindsker Fiskenes Tilbøjelighed, til at gaa ind i Fjorden. Overfor Spørgsmaalet om helt ferskt Vand eller Vand med lav Saltholdighed, er der overvejende Stemning for det sidste, ikke fordi det formenes at give bedre Fjord- fiskeri. men fordi det paa forskellig Maade passer bedst sammen med Havfiskeriet, der almindelig betragtes som det vigtigste. 15. Indflydelse paa Værdier. Afsnit 7 og Bilag 9 viser i store Træk Opgivelser vedrørende forskellige Tilstandes Indflydelse paa Værdierne, for Landbrugets Vedkommende baseret paa for- skellige Aars beregnede Vandstandsforhold. Fiskeriets Forhold kan ifølge Sagens Natur ikke gøres til Genstand for en rent talmæssig Behandling udover det Side 19—21 anførte. Kommissionen maa nærmest betegne Tilstanden fra før 1910 som den ringeste af alle, medmindre man vil tænke sig en Tilstand, hvor Saltindholdet er ret ensartet og meget lavt — om- kring 1 pCt. — i hele Fjorden. En ren Ferskvandstilstand maa antages at ville byde gode Betingelser for Fiskeri, selv om det kun kunde fremkaldes ved en velordnet, rationel Drift (Udklækning og Udplantning af visse Fiskearter samt et efter bestemte Metoder drevet Aalefiskeri). En aaben og ret stor Forbindelse mellem den aabne Fjord og Havet vilde utvivlsomt betinge det bedste Fjordfiskeri, men ogsaa en reguler- bar Forbindelse mellem den aabne Fjord og Havet vil med et rimeligt stort Profil give saadan Saltholdighed og saadan Adgang for Saltvandsfiskens Indvandring, at man tør regne Betingelserne for Fjordfiskeriet for at være meget gode, og disse Betin- gelser maa som Helhed set antages at blive de bedst mulige, naar Forbindelsen mellem Havet og Fjorden lægges nærmest mulig Fjordens aabne og dybe Del. For Havfiskeriet er et usikret Udløb, dækket af Tipperne, ikke gunstigt, da Vanddybden vil være skiftende lige til Lukning; de øvrige Udløbsforhold er alle tilfredsstillende for Hav- fiskeriet, og for dette er ferskt Vand i Fjorden som allerede nævnt ugunstigt. Landbrugets Værdiforhold er i ovennævnte Bilag 9 forsøgt opgivet i Tal, hvilket naturligvis ikke maa förstaas saaledes, at man overhovedet kan sætte præcise Tal for Værdier, der er saa skiftende og forskelligt beliggende, men Kommissionen kan gan- ske akceptere de af det landbrugstekniske Udvalg fremsatte Beregninger som relativt rigtige og kan ogsaa godkende, at der er valgt runde Tal, der i sig selv antyder, at man ikke har ment at kunne komme Sagen nærmere. Det ses da, at en Tilstand som før 1910 giver et relativt meget lille Værdital, nemlig ca. 4,5 Mili. Kr. Værdinedsættelsen fremkommer især, fordi disse Forhold be- tinger, at store Arealer kommer til at henligge som sure, forsumpede Enge af meget lille Værdi. Medtages Rørarealerne, vil Værditallet blive 16,0 Miil. Kr. Lav Vandstand og ferskt Vand giver Værdital paa henholdsvis 13,1 og 10,5 Miil. Kr., eftersom Afvanding sker direkte ud til Havet eller gennem Kanalen til Ho Bugt. Værdinedgangen i Forhold til næste Gruppe (fri Udløbsaabning) fremkommer særlig, fordi en Del Jord, „Klæg paa Sand“, bliver for tør, og fordi anden Jord skønnes at blive sure, sumpede Enge. Medtages Rørarealerne, vil Værditallene blive henholdsvis 15,1 og 17,3 Mili. Kr. Saltvand med skiftende Vandstand (fri Udløbsaabning) giver for 150 m2 Aab- ning et Værdital, stort 12,3 Mili. Kr., og for 350 m2 Aabning et Værdital, stort 14,5 Miil. Kr. Som det ses, fremkommer Værdifremgangen særlig ved, at der herunder anslaas at blive ca. 7300 ha Marskeng (Saltvandseng), svarende til ca. 8000 ha sur Eng (eller Rør) under foregaaende Gruppe. Værdien af denne Eng er sat til