Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

34 Arealer, som nu henligger som naturlig Eng af meget forskellig Beskaffenhed, vil kunne bringes under Kultur og give et stærkt forøget Udbytte, ligesom der ogsaa vil indvindes en Del nye Arealer og frembringes Rørskær, ventelig i stor Udstræk- ning. Værdien af en Del af de ved Vandspejlssænkningen nyindvundne Arealer maa dog i denne Forbindelse regnes ret lav, idet Jordbundsforholdene paa store Strækninger af de nuværende Fjordgrunde er af en saadan Beskaffenhed, at det maa anses for tvivlsomt, om de bliver til Eng, ligesom man ikke tør se bort fra Muligheden for Sandflugt. En stor Del sandet Agermark vil blive for tør, og nogle af de nu- værende Engarealer i og ved den sydlige Del af Fjorden har saadanne Jordbundsfor- hold (forholdsvis tyndt Klæglag paa Sand), at det vil være nødvendigt enten (efter Bebyggelse) at opdyrke dem eller at have en Vandstand, der ret nær falder sam- men med den, der under almindelige Forhold fandtes i Tiden før Hvide Sande Kana- lens Aabning, altsaa betydelig højere end den, der svarer til Ferskvandstilstanden i Fjorden, eller endelig ved at iværksætte en Vanding. I Forbindelse med Udløb, ved hvilke der tilsigtes Ferskvandstilstand, maa der derfor regnes med saadanne Foran- staltninger, der kan sikre en noget højere Vandstand i Dele af Fjorden, især i dens Sydende, naar man ikke tør forudsætte en hurtig Overgang til Bebyggelse og Op- dyrkning. De store Fordele ved denne Ordning fremkommer jo ved, at store Arealer ved den lavere Vandstand kan faa langt større Ydeevne og Værdi, men dette er dog betinget af, at cle udnyttes paa en helt anden Maade, end det nu sker; næsten alle disse Arealer har hidtil af deres Brugere kun krævet ringe Udgift til Arbejde og slet ingen til Gødskning eller til andre Driftsforanstaltninger, og deres Udnyttelse har derfor ikke trods den ofte fjerne Beliggenhed voldt Vanskeligheder af afgørende Be- tydning. Skal disse Arealer stedse eller af og til dyrkes, vil dette enten stærkt be- grænse Værdiforøgelsen, eller der maa tænkes at foregaa en Udvikling, hvorunder disse Arealer efterhaanden udskilles til selvstændige Landbrug. At en Ordning af Afløbet, som nødvendiggør en saadan Omvæltning i Forholdene, maa forekomme den stedlige Befolkning som en uoverstigelig Hindring for Ordningens Gennemførelse, er forstaaeligt, og at Befolkningen næsten som Helhed nærer Anskuelser, som absolut gaar imod den Tanke at vælge Ferskvandstilstand i Fjorden, derom er Kommissionen bleven overbevist gennem de med Repræsentanter for Egnens Beboere i Møderne førte Forhandlinger, idet Modvillien dels kan henføres til Ønsker om at bevare Marsk- engene dels til Vanskelighederne ved Udnyttelsen af de med en Ferskvandstilstand forbundne Fordele. Betragtes Spørgsmaalet fra Fiskeriets Side, maa det, næst efter den alminde- lige Bemærkning, at Fiskeriet i det hele taget med Hensyn til Ordningen af Afløbs- forholdene maa komme i anden Række, fastholdes, at for Fjordfiskeriets Vedkom- mende vil Ferskvandstilstanden sikkert byde gode Vilkaar, selv om en hermed over- ensstemmende Anskuelse ikke synes at blive næret af store Dele af Fiskerbefolkningen. Hvad Havfiskeriet angaar, da hæfter der den Ulempe ved Ferskvandstilstanden, at de Fisk, der føres levende i Markedet, ikke kan transporteres gennem Fjorden i Far- tøjernes Dam og ej heller oplagres dersteds i Hyttefade, men maa behandles udenfor Sluserne foi cleifia paa anden Maade at føres til Afsætningsstedsrne. Medens et Udløb fra Fjorden mod Syd gennem en Kanal til Ho Bugt vil lægge alt det Hav- fiskeri øde, der er baseret paa, at Fiskerne kan bibeholde JEgneii omkring Ringkjøbing Fjord som deres Hjemsted og supplere deres Havfiskeri med Fiskeri paa Fjorden, maa. i øvrigt alle de Ordninger anses for tilfredsstillende, hvor Udløbet til Havet anbiinges ved Fjorden (ved Hvide Sande, nord for Tipperne, eller længere mod Syd ved Gjødelen), naar der ved Udløbet skaffes Passage gennem Skibsfartssluse for Far-