Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 1. 50 Udløb direkte fra den aabne Fjord til Havet var utilraadeligt, og udtalte i øvrigt som sin Overbevisning, cit Udsigterne til at opnaa ikke blot det oprindeligt tilsigtede, men ogsaa yderligorø Resultater ved Hjælp af Sandpuniposkiböt ikke var saa iing6, som Andragerne mente. I Foraaret 1905 gentoges imidlertid Andragendet af 1902 om et Udløb ved Skodbjerge, ligeledes paany efterfulgt af et Mod andragende fra Beboere i Bork Mærsk og Lønneklint, i hvilket der protesteredes mod en Gennemgravning ud for den aabne Fjord og fremsattes Krav om Erstatning for eventuel Skade, forvoldt af Følgerne ved en saadan Foranstaltnings Gennemførelse. Medens det tidligere havde været de enkelte Interesser for sig — Ringkjøbing Bys Skibsfartsinteresser, Landbrugets Interesse i en bedre Afvanding og Fiskeriinteres- serne ___ der hver til sit forskellige Tidspunkt havde ført Spørgsmaalet om en Ordning af Afløbsforholdene for Fjorden frem, vil man nu se, at de paagældende In- teresser har slaaet sig sammen, men at der til Gengæld i Opfattelsen af, hvad der i den ommeldte Honsecndc vil vær© most forRiaalstj enligt, hai fundet en Spaltning Sted, nærmest efter geografisk© Limer. Medens saavel Ijanclooere som Fiskere ved den sydlige og sydøstlige Del af Fjorden protesterer imod Udløbets Flytning imod Norel — for Landboernes Vedkommende af Frygt for Oversvømmelse og for Fiskernes Ved- kommende for at bibeholde Gabet saa nær deres Boplads som muligt —, er saavel Ringkjøbing By som Fiskerne og Landboerne ved den øvrige Del af Fjorden enige om at ønske Udløbet flyttet i hvert Fald op til Skodbjerge, uanset at det derved kommer til at ligge ud for den aabne Fjord. At Fiskerne og Ringkjøbing By nu har faaet Landbrugerne i den nordlige og mellemste Del af Fjorden med til en Fællesoptræden om et Udløb fra den aabne Fjord — uanset at det ellers uimodsagt fra Landbrugets Side havde været hævdet, at en Gennemskæring af Tangen paa et nordligere Punkt end Bj errcgtiard bestemt maattc fraraadss , skyldes væsentlig den voksende Kiken delse af det indstrømmende Havvands Betydning for de store Engstrækninger i og rundt om Ringkjøbing og Stadil Fjorde. Medens Regeringen allerede tidligere i Henhold til en Bevilling paa Finans- loven for Finansaaret 1900—01 havde ladet foretage en Beregning af Udgifterne ved et nyt Udløb gennem Klitrækken nord for Tipperne ved Haurvig, søgte den mi under 20. November 1906 - bl. a. under Angivelse af, „at Tiden nu syntes at være inde til i hvert Fald at foretage et Forsøg paa Løsningen af det gamle Stridsspørgsmaal om Ordningen af Afløbsforholdene ved Ringkjøbing Fjord“ — ved et Ændringsforslag til 2. Behandling i Folketinget af Forslaget til Finansloven for Finansaaret 1907—08 en Bevilling paa 217,000 Kr. til Tilvejebringelse af et nyt ubefæstet Udløb ved Skod- bjerge med samtidig Lukning af Udløbet ved Nymindegab. Forslaget tiltraadtes ikke af Finansudvalget, og efter at saavel „Nord.- som Sydpartiet ved adskillige ny Anclia,- gender til Røgering og Rigsdag liavclo søgt at vinde Støtte foi cleies foi skellige Au* skueiser, tog Ministeren 6ft6i* en forudgaasncls længei© Debat ved Ijinnnslovcns 3. 13c handling Forslaget tilbage, dog kun for atter at optage det paa Finanslovforslaget 1908—09. Efter stedfundne Forhandlinger med Finansudvalget stillede Ministeren imid- lertid under 28. Februar 1908 et Ændringsforslag til 3die Behandling af vedkommende Finanslovforslag, hvorefter den søgte Bevilling ændredes til 127,000 Kr., idet Udløbet nu skulde etableres ved Hvide Sande, og Løbet ved Nymindegab opretholdes ved Hjælp af det der tilstedeværende Opmuclringsmateriel. Dette Forslag vedtoges herefter i Forbindelse med den øvrige Finanslov saavel af BYlketinget som af Landstinget. I Marts Maaned 1910 var Grennemgravningen tilendebragt, og det ny Udløb