Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 1. 51 ved Hvide Sande havde paa dette Tidspunkt en Bredde i Vandlinien af 26 m og en Dybde af 2,5 ni; men det viste sig hurtigt, at Løbet saa langt fra som de tidligere Udløb at vise Tilbøjelighed til at sande til antog større og større Dimensioner. Udvidelsen af Kanalen fortsattes bestandig og til Tider springvis, navnlig under Stormfloderne den 23.-24. Februar og den 5—6. November 1911, og en Opmaaling af Kanalen efter denne sidste, der foretoges i December s. A., viste en Bredde i Vandlinien af ca. 230 m, medens Kanalens vandførende Profil, der ved Aabningen var ca. 50 m2, var forøget til ca 1 000 m2. Som Følge af den Udvikling af Forholdene, der var fore- gaaet, og navnlig efter de tvende ovennævnte Stormfloder, der især for den sidstes Vedkommende havde foraarsaget Oversvømmelser over den største Del af Fjordens Omgivelser, indsendtes en Række ny Andragender til Regeringen og Rigsdagen fra Landbo- og Fiskeriforeningerne omkring Fjorden. Andragenderne faldt væsentligt i to Grupper, idet største Delen af alle de, der tidligere havde ønsket det aabne Udløb for Fjorden — Nordpartiet —, samlede sig i Ønsket om at bevare Udløbet ved Hvide Sande, men indsnævret og sikret i Forbindelse med Nymindestrømmens Åfdæmning, medens Sydpartiet stod mere delt, idet nogle ønskede det gamle, nuværende tilsandede Udløb ved Nyminde genaabnet, andre et nyt Udløb saa sydligt som muligt, medens endelig andre ansaa et sikret Udløb ved Skodbjerge for det retteste. Vandbygningsdirektøren, hvem Andragenderne blev sendte til Erklæring, udtalte i en Skrivelse til Ministeriet for offentlige Arbejder af 20. Januar 1912, at der ingen som helst Udsigt var til, at Forholdene ved Hvide Sande skulde forbedre sig, men at de tværtimod havde udviklet sig saaledes, at det var betænkeligt ikke snarligt at foretage noget. Han foreslog derfor straks at skride til Kanalens Lukning — en saaclan skulde nemlig efter hans Formening ogsaa foretages, selv om man vilde bibeholde og be- fæste den — og derefter overveje, hvor det ny Udløb skulde lægges. Til dette Øjemed vedlagde han sin Skrivelse en af ham tiltraadt, af flere af Vandbygningsvæsenets In- geniører udarbejdet Betænkning, i hvilken var indeholdt en Udregning af Bekost- ningerne ved et sikret Udløb for Fjorden saavel ved Hvide Sande som ved Aargab- Renderne, Skodbjerge, Hegnet og ud for Gjøclelen. Under 5. Februar s. A. nedsatte Ministeriet for offentlige Arbejder herefter med Amtmand C. Bache i Thisted som Formand en Kommission, bestaaende af sagkyndige paa Vandbygningsvæsenets, Landbrugets og Fiskeriets Omraade, med den Opgave at afgive Betænkning om, hvilke Foranstaltninger der burde træffes med Hensyn til Udløbet ved Hvide Sande, og hvilken anden Ordning, der, saafremt dette Udløb burde hikkes, vilde være at træffe med Hensyn til Afløbet for Fjorden. I For- bindelse hermed udtalte Ministeriet derhos ønsket om eventuelt at modtage et Forslag til de Foranstaltninger, der burde tages til Sikring af de lave Jorder ved Fjorden mod Oversvømmelser. Allerede under 24. s. M. forelaa der en eenstemmig Indstilling fra Kommissionen om under Hensyn til den foreliggende faretruende Situation paa nærmere angiven Maade at indsnævre og sikre det nuværende Udløb samt at afdæmme Nymincle- strønimen. Udgifterne ved disse Foranstaltninger anslog Kommissionen til 994,000 Kr. Efter at Kommissionen ved en Skrivelse af 14. Marts s. A. nærmere havde mo- tiveret sit Standpunkt, fremsatte Ministeren for offentlige Arbejder den 27. s. M. i Folketinget et Lovforslag ganske overensstemmende med Kommissionens Indstilling. Under Sagens Behandling dér viste det sig, at der var et — omend knebent — Flertal for. at Kanalen ved Hvide Sande fuldstændig skulde lukkes, og efter at Lov- forslaget var blevet ændret overensstemmende hermed samt var blevet tilføjet en Be- stemmelse om, at der foreløbig skulde tilvejebringes et nyt Udløb ved Genaabning af Gennemskæringen ved Nymindegab, sendtes Lovforslaget i den saaledes ændrede Skik-