Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 6.
74:
Præstesø og Faaresø og gaar herfra gennem Engdraget til Samlebassinet i den nord-
lige Del af Ho Bugt. Kanalens Tværprofil er trugformet, Bundbredden er 27 m, Skraa-
ningsanlæget under Vand i Gennemsnit (2), overVand (1,5), og lidt under Vandlinien
findes paa hver Side 1 m brede Banketter. Bundkoten er ved Fjorden - 3,4 m, ved
Bassinet i Ho Bugt -? 3,75 m. Samlebassinets Størrelse er ca. 5 km2; det begrænses
mod Syd af en Dæmning, der paa den østlige Kyst er ført ind til Land lidt norden
for Varde Aas Munding, saaledes at denne Aas Opland ikke berøres af det her om-
handlede Anlæg, og da en Del af det Løb i Ho Bugt, hvorigennem denne Aas Vand
finder Afløb, indesluttes i Bassinet, er der tænkt tilvejebragt et nyt Løb syd for
Dæmningen. Skulde der imidlertid opstaa Ønsker om at faa sænket Vandstanden i
Varde Aa, kan dette let lade sig gøre ved at lede denne ind i Bassinet, idet Af-
vandingsslusen samtidig gives noget større Dimensioner. Afvandingsslusen er regnet at
skulle have en Gennemsnitsprofil paa 150 m2 (ved daglig Vande).
Angaaencle Indvirkningen paa Fjorden da bliver som ovenfor nævnt dennes
Vand ferskt, medens Vandspejlet gennemgaaende kommer til at ligge noget højere end
ved de andre Anlæg, ved hvilke der er benyttet Afvandingssluse med selvvirkende
Lukker; i øvrigt kan der vedrørende Vandspejlshøjderne henvises til Bilag 12, S. 183.
Da det kunde befrygtes, at Indretningen af et Samlebassin i Ho Bugt kunde
faa en uheldig Indflydelse paa den for Vedligeholdelse af Dybderne i Løbet over
Graadyb Barre af nogen Betydning værende naturlige Skylning, ved at Samlebassinet
indskrænker det naturlige Skyllebassins Areal, er Spørgsmaalet herom forelagt Vand-
bygningsdirektøren, fra hvem der er modtaget en Udtalelse, hvorefter der kan bortses
fra den nævnte Betænkelighed.
Om Besejlingsforholdene skal bemærkes, at selv om disse er gode, idet, Be-
varelsen af Dybderne i Farvandet intet lader tilbage at ønske, saa vil den lange
Vej fra Fjorden til Havet bevirke, at Havfiskeri med Fjorden som Basis maa betragtes
som udelukket.
Hvad endelig angaar Omkostningerne ved Gennemførelsen af et Anlæg som
det her nævnte, da maa det bemærkes, at Udgifterne til Fremstilling af Kanalen
(Enhedspriser for Jordarbejde) vil have en ganske overordentlig Indflydelse, og da det
ikke har været muligt at foretage saa grundige Undersøgelser, som vilde være nød-
vendige for at faa fastslaaet en nogenlunde nøjagtig Enhedspris, er de nedenfor an-
førte Opgivelser behæftede med en Del større Usikkerhed, end Tilfældet er med de
tilsvarende Angivelser for de øvrige Forslag. Efter Udvalgets Mening bør der efter
Omstændighederne regnes med en Overslagssum for dette Anlæg paa mindst 7 Mili. Kr.
6. Afvanding gennem en enkelt, mindre (ca. 140 m2) Gennenistrpmnings=
aabning i de sammenbyggede Moler ved Hvide Sande.
Gennemførelsen af et saadant Forslag vil komme til at bestaa i, at der i de
nu sammenbyggede Moler tilvejebringes et Gennemløb som i Forslag 1 i den Oversigt,
der som Bilag 2 var vedføjet det under 12. Marts 1914 i Folketinget fremsatte Lov-
forslag om Ordning af Afløbsforholdene ved Ringkjøbing Fjord, medens iøvrigt den
som et Led i Hvide Sande Kanalens Lukning inclgaaende indre Dæmning atter del-
vis fjernes.
I Henseende til Indvirkning paa Fjordens Vandspejl kan henvises til Bilag 12,
S. 182—83. medens der i øvrigt om Forslaget skal bemærkes følgende:
Besejlingen vil blive ret besværlig, dels paa Grund af Aabningens ringe Stør-
relse dels paa Grund af den meget liyppigt optrædende stærke Strømhastighed i