Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 7.
82
mig bekendt, tænkt at lægge Molerne mellem Stat. 1 og 2; men de er anbragte
mellem Stat. 3 og 4 og altsaa 200 m nærmere Havet. Ser man paa Kyst-
linierne i Havet og Kanalen efter Opmaalingerne af April 1912 og Juli 1913,
bliver man slaaet af den mægtige Bortskæring af Land langs Havsiden.
Det er ikke formeget sagt, at medens man troede at bygge Molerne nogen-
lunde i Læ af det store Bølgeslag, saa ligger de i Virkeligheden nu lige ud
til det aabne Hav med det store Bølgeslag paa sig. Hvad det betyder under
en Stormflod fra Vest, vil man forstaa, naar der mindes om, at Havbølgerne
slaar i Bund, og at Strømmen fører det i Bølgerne opslemmede Materiale
ind i Fjorden. Det lejres ikke i Kolkerne, tvertimod, her er Strømmen altfor
stærk, her skæres yderligere ud under mægtige Strømhvirvler.
Denne Bortskæring paa Havsiden, der nu efter godt et Aars Forløb
andrager mindst 200 m i Bredden, vil fortsætte sig og efter ikke lang Tids
Forløb skære bag om Molernes Forløbninger ind i Klitterne og muligvis lave
ny Hvide Sande Løb her, hvis man ikke ret snart gaar til en Kystsikring
saavel Nord som Syd for Løbet saaledes som ved Tyborøn.
Man tør nok paastaa, at Sikring af de to nybyggede Moler vil an-
drage mindst ligesaa meget, som de allerede har kostet, og saa har man
endda ikke bragt Ro tilveje. Syden vil stadig klage over den Usikkerhed,
som Ejendommene her vil være udsat for. Tipperne vil tabe ret meget i
Værdi ved den vekslende Vandstand, og Fiskerne vil ikke faa den Fiske-
bestand, som de tænker sig, efter de sidste Aars stigende Udbytte.
Ikke engang de nordre Fjordegne vi] i Længden blive tilfredse; thi
Vandstanden vil blive betydelig mere uregelmæssig, end da Nymindegab
funktionerede.
Paa Grund af de her omhandlede Forhold skal man paany fremsætte
det af Oberstløjtnant Rambusch i Landstinget forelagte Forslag med de
Ændringer, som de allerede udførte Arbejder foranlediger.
Forslaget gaar i Hovedtrækkene ud paa følgende: Opførelse af et
Dige med Sluser i den østre Del af Hvide Sande Kanalen med forudgaaende
Aabning af et interimistisk Udløb for Ringkøbing Fjord i Nærheden af og
Syd for Gødelen og interimistisk Lukning af Hullet mellem Hvide Sande
Molerne, Anbringelse af en mindre Havnemole i Nærheden af Hvide Sande,
Genaabning af Hullet imellem Molerne, Lukning af Aabningen ved Gødelen
samt sluttelig Anbringelse af et lavt Stemmedige til Førsel af Skernaavandet
til Værn Sande og Tipperne samt til Haurvig Grund.
Dige med
Sluser i
Hvidesande-
kanal.1
Diget med Sluser i Hvide Sande Kanal lægges i Station 0 omtrent
350 m bag Molerne. Diget gives det paa Blad I Snit ab viste Profil med
Højde over daglig Vande paa 5 m med Vejbane af 5 m paa Kronen og med
bevægelig Bro over Kammerslusen. En Digehøjde af 5 m maa her være
tilstrækkelig paa Grund af Digets tilbagetrukne Beliggenhed, og fordi det
ligger i Læ af Molerne.
Afvandings- og Kammerslusen bygges sammen, saaledes at Kammer-
slusen lægges længst mod Nord, hvorved den faar en let Forbindelse med den
nordre Klit. Afvandingsslusen gives 9 Aabninger, hver med et vandførende
Areal paa 3,5 m x 4 m = 14 m2 ved daglig Vande, og Kammerslusen gives
7 m Lysning og samme Dybde som de andre Sluseløb. Kammerslusen skal
under stærk Vandføring tillige tjene som Afvandingssluse. Det vandførende