Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdene Ved Ringkøbing Fjord 1915

Bilag 7. 86 Med Hensyn til det Volumen, som medgaar til foranførte Stemme- dige, saa er det regnet rigeligt, da Diget vil blive at føre paa en Vanddybde af 0,4 m til 0,8 m under daglig Vande, og da Bunden her efter Rambusch’s Bog, Side 17, bestaar af Sand, længst i Syd dækket af et tyndt Lag Klæg. Hvad angaar Stemmediget fra Tipperne til Haurvig Grund, som har Højden over daglig Vande af 0,2 m og de samme flade Skraaninger, som det østre Dige, som er dets Hensigt at forhindre det opstemmede Skernaa- vand, som sluttelig vil trække til Gødelrenden, fra at søge fra denne til søndre Dyb i Fjorden. Samme Vand skal tvinges over Haurvig Grund for i den første Tid at stanse Sandflugten der og skaffe Vegetation og senere at vande samme Vegetation. De foran omtalte Stemmediger har jo, foruden det Formaal at skalle de søndre Enge tilstrækkelig Fugtighed, tillige den Opgave at stanse Sandflugten paa Værn Sande med flere Steder under de søndre Klitter. Til Dæmpning af Sandflugt i de ved Slusen tørlagte Arealer i den nordvestre og nordre Fjord tænkes benyttet Tilløbene fra Sandene og Von Aa, ligesom Venner Aa og Andrup Bæk bør anvendes til Oversvømmelse eller Fugtning af den store Stavning Grund, hvortil ogsaa rimeligvis endel af Skernaavandet kan ledes. Den Tanke, som flere Gange er bleven fremsat, at en Sænkning af Ringkøbing Fjords Vandspejl vil frembringe Sandflugt i flere af de tørlagte pandede Arealer, har intetsomhelst alvorligt paa sig. I Rødby Fjord og de andre store Inddæmninger langs Lollands Sydkyst (Lidsø, Lineslyst, Sønder- karle), hvor der er meget store Sandarealer langs Klitterne, har man aldrig mærket noget til Sandflugt, hvad der heller ikke har været Tilfældet i de mange Tusinde Tdr. Land store Inddæmninger, Han og Vesløs Vejler, hvor der ogsaa er udstrakte Sandarealer. Grunden maa nærmest søges i, at Vandet i de ublide Aarstider successivt er steget og har ført Fioringræsfrø rundt og derved i Løbet af nogle faa Aar har faaet dækket Sandfladerne med dette Græs. I Ringkøbing Fjord, hvor man til sin Raadighed har saa rigeligt med Landvand, vil det blive en forholdsvis let Sag at tilkultivere de tør- lagte Arealer. Fiskeriet i den inddæm- mede Ring- købing Fjord. Naar Saltvandet er spærret ude fra Ringkøbing Fjord, vil en større Del af Fiskebestanden forandres. Kun Aalen vil fremtidig som nu vedblive at give langt det vigtigste Fiskeri. I 1907 var det ca. 67,000 Kr. mod ialt 146,000 Kr. og i 1911 ca. 140,000 Kr. mod 238,000 Kr. Man tror, at Fiskeriet i den ferske Ringkøbing Fjord vil blive mindre end nu; men i den Retning tager man sikkert meget fejl. Det skal i saa Henseende henvises til det Fiskeri, som udviklede sig i de tilbageværende Søer i Saltbæk Vig og Lamme- fjord efter Tørlægningen: Der gik i sin Tid, i Slutning af 70erne og senere, et overordentlig stort Ry af samme Fiskerier, og endnu giver de udmærket gode aarlige Indtægter. Saaledes gav efter Oplysning fra Fiskerikonsulenten Saltbæk Vig Sø i 1910 38 000 Pd. Aal og 1911 32 000 Pd. eller i Middeltal ca. 11,000 Kr. aarlig af et Søareal, der neppe er ^ioo af Ringkøbing Fjord. For at et Ferskvandsfiskeri skal kunne trives, skal der findes Vand- dybde paa 2 m, rigeligt med Grøde og frisk Vand, foruden at Vandarealet skal have større Udstrækning. Alle disse Betingelser er tilstede her. For-