Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
Friction. Det af Latinen tagne Ord Friction bør i detDanske
hedde Gnidning ikke Rivning. Dette sidste har man ved Misfor-
stand optaget af det Tydske. Ordet reiben i det Tydske har
baade den Betydning at rive smaat, f. Ex. rive Peberrod, og at
gnide. Naar vi f. Ex. tale om at gnide en Glasstang med et
Stykke Silke for at gjøre den elektrisk, vil man i det Tydske
med Rette bruge Ordet reiben; men vi vilde tale Tydsk-Dansk,
dersom vi talte om at rive Glas med Silke. Det er da ogsaa
Tydsk-Dansk, naar vi kalde Gnidningspuderne ved en Elektri-
cermaskine Rivepuderne. Den Modstand, som frembringes der-
ved, at Legemer bevæge sig under gjensidig Berøring, bør da
hedde Gnidningsmodstand og Handlingen, hvorved Modstan-
den frembringes, Gnidning ikke Rivning. Som bekjendt kan
man ogsaa, hvor ingen Misforstaaelse derved frembringes,
nævne Gnidningen istedetfor Gnidningsmodstanden.
Man bruger ofte Gnidningsmodstanden i Billedsproget, idet
man sammenligner den Modstand fjendtlige Meninger eller Frem-
gangsmaader foraarsage med den Gnidning, som i Maskiner ofte
i saa høj Grad svækker Virkningen; men vore Skribenter kalde
den da tydskagtigt Rivning. Naar man ikke vil bruge Billed-
udtrykket, uden hvor det virkeligt passer, vil man godt kunne
anvende Ordene: Gnidning, Gnidningsmodstand, Gnidningshin-
dring.
Frontispice, Hovedgavl.
G.
Gemüse, Grønsel.
Gemyt synes mig at være vort aandelige Væsen i dets Sam-
mensmeltning med det Sandselige, altsaa vort aandelige Væsen
som følgende og havende Tilbøieligheder; men derimod kalde
vi ikke vort aandelige Væsen Gemyt, forsaavidt det yttrer sig
ved den mere uafhængige Tænken og Villen. Vi kunne istedet-
for det Tydske Gemyt bruge vort Danske Hu. Af dette kom-
mer Ordet hyggeligt: det, som stemmer med vor Hu. Det
Tydske gemüthlich er hyggeligt. De Norske sige ogsaa et hyg-
geligt Menneske. Vi skulde mere stræbe efter at udvide Brugen
af vore nordiske Ord end overilet optage ram tydske.