ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
108 Friction. Det af Latinen tagne Ord Friction bør i detDanske hedde Gnidning ikke Rivning. Dette sidste har man ved Misfor- stand optaget af det Tydske. Ordet reiben i det Tydske har baade den Betydning at rive smaat, f. Ex. rive Peberrod, og at gnide. Naar vi f. Ex. tale om at gnide en Glasstang med et Stykke Silke for at gjøre den elektrisk, vil man i det Tydske med Rette bruge Ordet reiben; men vi vilde tale Tydsk-Dansk, dersom vi talte om at rive Glas med Silke. Det er da ogsaa Tydsk-Dansk, naar vi kalde Gnidningspuderne ved en Elektri- cermaskine Rivepuderne. Den Modstand, som frembringes der- ved, at Legemer bevæge sig under gjensidig Berøring, bør da hedde Gnidningsmodstand og Handlingen, hvorved Modstan- den frembringes, Gnidning ikke Rivning. Som bekjendt kan man ogsaa, hvor ingen Misforstaaelse derved frembringes, nævne Gnidningen istedetfor Gnidningsmodstanden. Man bruger ofte Gnidningsmodstanden i Billedsproget, idet man sammenligner den Modstand fjendtlige Meninger eller Frem- gangsmaader foraarsage med den Gnidning, som i Maskiner ofte i saa høj Grad svækker Virkningen; men vore Skribenter kalde den da tydskagtigt Rivning. Naar man ikke vil bruge Billed- udtrykket, uden hvor det virkeligt passer, vil man godt kunne anvende Ordene: Gnidning, Gnidningsmodstand, Gnidningshin- dring. Frontispice, Hovedgavl. G. Gemüse, Grønsel. Gemyt synes mig at være vort aandelige Væsen i dets Sam- mensmeltning med det Sandselige, altsaa vort aandelige Væsen som følgende og havende Tilbøieligheder; men derimod kalde vi ikke vort aandelige Væsen Gemyt, forsaavidt det yttrer sig ved den mere uafhængige Tænken og Villen. Vi kunne istedet- for det Tydske Gemyt bruge vort Danske Hu. Af dette kom- mer Ordet hyggeligt: det, som stemmer med vor Hu. Det Tydske gemüthlich er hyggeligt. De Norske sige ogsaa et hyg- geligt Menneske. Vi skulde mere stræbe efter at udvide Brugen af vore nordiske Ord end overilet optage ram tydske.