Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

110 I. Individ kaldte Risbrigh et Enster. En enkelt Skilling kald- tes forhen en Ensterskilling. Individuel særegen, eenstig, (findes hos Molbech). Ordet oversættes tit bedst paa første Maade. Individualisere, fremstille i sin Eiendommelighed. Jeg me- ner, at man kunde danne følgende Ordrække: Individ Enster, individuelt ensterligt, Individualitet Ensterlighed, individualisere enstersætte. De tre sidste latinskagtige Ord have Danske ondt ved at udtale. De tilsvarende Danske ville klinge sære, medens de ere nye; men prøver man at indføre dem, ville de snart findes brugbare. Det er sandt, at man bruger Individualitet i Betyd- ninger, hvori det nye Ord ikke vilde passe; f. Ex. „Dette stem- mer ikke med min Individualitet.“ Her maa man sige: „Dette stemmer ikke med min Eiendommelighed“ (eller Egenvæsen). „Digteren maa individualisere“ vil vistnok klinge underligt, naar det udtrykkes: „Digteren maa enstersætte.“ Men man vil med Tiden ligesaalidt stødes derover, som man nu stødes over Gjen- stand, hvorover man engang forargede sig saameget. Ingénieur civil. Man har været meget forlegen med at ud- finde et Ord for de Arbeider, hvorved Indsigt anvendes til at frembringe mechaniske Virkninger. Italienerne have allerede tidligt kaldet Bygmesteren for Krigsmaskiner ingegnero og siden anvendt Navnet paa enhver Maskinbygger og Maskinmester. Franskmændenes Ingénieur civil og Englændernes civil Enge- neer sige aabenbart det samme. Skulle vi nu sige Civil-Inge- nieur, som vi have begyndt, eller skulle vi udfinde et nyt Navn? Begrebet Civil-Ingenieur er temmelig ubestemt; men saameget er vist, at det forudsætter Værk, (Arbeide i Legemverdenen), som dog staaer høiere end Haandværk. Ordet Kunst have alle- rede Dyrkerne af det Skjønne bemægtiget sig. Lader os mod Haandværk sætte Kløgtværk: Vi have da Kløgtværksmand, Kløgtværkskyndig, Kløgtværks-Videnskab. Naar man først har afrystet Vanefordommen. vil man finde Ordene beqvemme.